Job 32

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

Ke sripen Job el tu na ku in nunku mu wangin ma koluk lal, oru mwet tolu ah tui ac tila srike in topkol.

2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

Tusruktu Elihu, sie mwet su tu apkuran nu yoroltal, el koflana kutongya kasrkusrak lal, mweyen Job el sifacna pangon mu el wo ac el sis koluk uh nu sin God. (Elihu el wen natul Barakel, sie sin mwet in sruf lal Buz, ac el ma in sou lun Ram.)

3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

El oayapa kasrkusrak sin mwet kawuk tolu lal Job, mweyen wanginna ma eltal ku in sang topkol Job, oru oana in tuh sutuu sin God.

4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

Na ke sripen Elihu pa fusr emeet sin mwet ma tu in acn sac, oru el soano nwe ke na mwet nukewa tari ke sramsram uh.

5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

Ke el liye lah mwet tolu ah tia ku in topkol Job, el arulana kasrkusrakak,

6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

ac mutawauk in kaskas. Pa inge kas lal: [Elihu] “Nga fusr, ac komtal matu, Oru nga tuh sangeng in fahk nunak luk uh.

7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

Nga sifacna fahk mu fal komtal in tukeni asramsrami, Ac fahk nunak lalmwetmet lomtal an, lah komtal pa matu.

8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

Tusruktu Ngun lun God Kulana Pa ac tuku nu sin mwet uh ac sang lalmwetmet nu selos.

9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

Tia matwen mwet uh pa oru elos in lalmwetmet, Ku kasrelos in etu ma pwaye.

10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Ke ma inge, nga ke komtal in lohngyu, Ac lela ngan fahk nu sumtal ma nga nunku uh.

11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

“Nga tuh mislana ac porongo ke komtal sramsram, Oayapa nga tupan ke komtal sukok kas lalmwetmet komtal in orekmakin.

12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

Ke nga lohang nu kac ah, nga konauk lah komtal munasla sel; Komtal tiana aksutueyela ma Job el fahk ah.

13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

Efu ku komtal ku in fahk mu komtal konauk lalmwetmet? Enenuyuk God Elan topkol Job, mweyen komtal tuh koflana topkolla.

14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

Job el tuh kaskas nu sumtal, ac tia nu sik, Tusruktu nga tiana ku in topkol oana ke komtal oru ah.

15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

“Job, wanginla ma eltal ku in fahk; Wanginna ma eltal ku in sang topuk kom.

16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

Mea, nga ac srakna tupan ke eltal misla tila sramsram uh? Eltal tu na ac wanginla ma eltal ku in sifilpa fahk.

17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Mo. Nga ac sot top luk sifacna nu sum, Ac fahkot ma nga nunku uh.

18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

Nga arulana elyala ngan tari sramsram; Nga kofla kutongya kas luk uh.

19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

Nga fin tia eis pacl luk in sramsram, Nga ac fokelik oana sie pak in neinyuk wain ma sessesla ke wain sasu.

20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

Nga kofla muteng; enenu na nga in kaskas.

21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

Nga ac fah tia wiwi mwet ke alein se inge; Nga ac tia yukin sie.

22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

Nga tia wi yukin mwet, Ac nga fin oru, God El ac sa na in kaiyu.