Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
ヨブみづから見て己の正義とするに因て此三人の者之に答ふる事を止む
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
時にラムの族ブジ人バラケルの子エリフ怒を發せり ヨブ神よりも己を正しとするに因て彼ヨブにむかひて怒を發せり
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
またヨブの三人の友答ふるに詞なくして猶ヨブを罪ありとせしによりて彼らにむかひて怒を發せり
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
エリフはヨブに言ふことをひかへて俟をりぬ 是は自己よりも彼等年老たればなり
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
茲にエリフこの三人の口に答ふる詞の有ざるを見て怒を發せり
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
ブジ人バラケルの子エリフすなはち答へて曰く 我は年少く汝等は年老たり是をもて我はばかりて我意見をなんぢらに陳ることを敢てせざりき
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
我意へらく日を重ねたる者宜しく言を出すべし 年を積たる者宜しく智慧を教ふべしと
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
但し人の衷には靈あり 全能者の氣息人に聰明を與ふ
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
大なる人すべて智慧あるに非ず 老たる者すべて道理に明白なるに非ず
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
然ば我言ふ 我に聽け 我もわが意見を陳べん
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
視よ我は汝らの言語を俟ち なんぢらの辯論を聽き なんぢらが言ふべき言語を尋ね盡すと待り
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
われ細に汝らに聽しが汝らの中にヨブを駁折る者一人も無く また彼の言詞に答ふる者も無し
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
おそらくは汝等いはん 我ら智慧を見得たり 彼に勝つ者は唯神のみ 人は能はずと
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
彼はその言語を我に向て發さざりき 我はまた汝らの言ふ所をもて彼に答へじ
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
彼らは愕きて復答ふる所なく 言語かれらの衷に浮ばず
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
彼等ものいはず立とどまりて重ねて答へざればとて我あに俟をるべけんや
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
我も自らわが分を答へわが意見を吐露さん
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
我には言滿ち わが衷の心しきりに迫る
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
わが腹は口を啓かざる酒のごとし 新しき皮嚢のごとく今にも裂んとす
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
われ説いだして胸を安んぜんとす われ口を啓きて答へん
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
かならず我は人に偏らず 人に諂はじ
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
我は諂ふことを知ず もし諂はば我の造化主ただちに我を絶たまふべし
