Job 32

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

Karena Ayub yakin sekali akan kebenaran dirinya, maka ketiga sahabatnya itu pun tak mau menjawab dia lagi.

2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

Tetapi di situ ada seorang yang bernama Elihu anak Barakheel, seorang keturunan Bus dari kaum Ram. Ia tidak dapat menahan marahnya, karena Ayub membenarkan dirinya sendiri dan mempersalahkan Allah.

3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

Ia juga marah kepada ketiga sahabat Ayub itu karena mereka tidak dapat membantah kata-kata Ayub, meskipun mereka mempersalahkannya.

4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

Elihu orang yang paling muda di antara mereka, sebab itu ia menunggu sampai semuanya selesai berbicara.

5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

Setelah melihat bahwa ketiga orang itu tidak dapat menjawab, ia menjadi marah,

6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

dan berkata demikian, "Aku masih muda, sedangkan kamu sudah tua, sebab itu aku takut dan ragu mengemukakan pendapatku.

7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

Pikirku, kamulah yang harus berbicara, yang lebih tua harus membagikan hikmatnya.

8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

Tetapi yang memberi hikmat kepada manusia, hanyalah Roh Allah Yang Mahakuasa.

9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

Orang menjadi bijak, bukan karena lanjut umurnya; orang mengerti yang benar, bukan karena tinggi usianya.

10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Sebab itu, dengarkanlah aku; izinkanlah aku mengatakan pendapatku.

11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

Dengan sabar aku mendengarkan ketika kamu berbicara, dan menanti ketika kamu mencari kata-kata yang bijaksana.

12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

Kuperhatikan dengan saksama; kudengar kamu menemui kegagalan. Kesalahan dalam kata-kata Ayub tak dapat kamu buktikan.

13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

Bagaimana dapat kamu katakan bahwa hikmat telah kamu temukan? Karena kamu terpaksa menyerah. Yang bisa menjawab Ayub hanyalah Allah.

14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

Kepadamulah Ayub berbicara, dan bukan kepadaku, tetapi aku tak akan memberi jawaban seperti kamu.

15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

Ayub, mereka bingung dan tak dapat memberi jawaban; tak ada yang dapat mereka katakan.

16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

Mereka berdiri saja, tak dapat berbicara lagi. Haruskah aku menunggu meskipun mereka berdiam diri?

17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Tidak, sekarang akan kuberi jawaban; pendapatku akan kusampaikan.

18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

Tak sabar lagi aku menunggu. Tak dapat lagi kutahan kata-kataku.

19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

Jika aku diam saja, akan pecahlah aku, seperti kantong yang penuh dengan anggur baru.

20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

Aku harus berbicara, supaya hatiku tenang; aku harus membuka mulutku dan memberi jawaban.

21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

Tak akan kubela siapa pun dalam sengketa ini dan tak seorang pun akan kupuji-puji.

22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

Cara menyanjung-nyanjung pun, aku tidak tahu, dan seandainya aku melakukan itu, Allah akan segera menghukum aku.