Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Forsothe these thre men leften of to answere Joob, for he semyde a iust man to hem.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
And Helyu, the sone of Barachel Buzites, of the kynrede of Ram, was wrooth, and hadde indignacioun; forsothe he was wrooth ayens Joob, for he seide hym silf to be iust bifor God.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Sotheli Helyu hadde indignacioun ayens the thre frendis of hym, for thei hadden not founde resonable answere, but oneli hadde condempned Joob.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Therfor Helyu abood Joob spekynge, for thei, that spaken, weren eldere men.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
But whanne he hadde seyn, that thre men myyten not answere, he was wrooth greetly.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
And Helyu, the sone of Barachel Buzites, answeride, and seyde, Y am yongere in tyme, sotheli ye ben eldere; therfor with heed holdun doun Y dredde to schewe to you my sentence.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
For Y hopide that lengere age schulde speke, and that the multitude of yeeris schulden teche wisdom.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
But as Y se, spirit is in men, and the enspiryng `ether reuelacioun, of Almyyti God yyueth vndurstondyng.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
Men of long lijf ben not wise, and elde men vndurstonden not doom.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Therfor Y schal seie, Here ye me, and Y also schal schewe my kunnyng to you.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
For Y abood youre wordis, Y herde youre prudence, as long as ye dispuytiden in youre wordis.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
And as long as Y gesside you to seie ony thing, Y bihelde; but as Y se, `noon is of you, that may repreue Joob, and answere to hise wordis;
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
lest perauenture ye seien, We han founde wisdom; God, and not man, hath cast hym awei.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
Joob spak no thing to me, and Y not bi youre wordis schal answere hym.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
Thei dredden, and answeriden no more, and token awei speche fro hem silf.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Therfor for Y abood, and thei spaken not, thei stoden, and answeriden no more; also Y schal answere my part,
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
and Y schal schewe my kunnyng.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
For Y am ful of wordis, and the spirit of my wombe, `that is, mynde, constreyneth me.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Lo! my wombe is as must with out `spigot, ether a ventyng, that brekith newe vessels.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Y schal speke, and brethe ayen a litil; Y schal opene my lippis, and Y schal answere.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
Y schal not take the persoone of man, and Y schal not make God euene to man.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
For Y woot not hou long Y schal abide, and if my Makere take me awei `after a litil tyme.
