< Job 32 >

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
So these three men stopped answering Job because he was righteous in his own eyes.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Then was kindled the anger of Elihu son of Barakel the Buzite, of the family of Ram; it was kindled against Job because he justified himself rather than God.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Elihu's anger was also kindled against his three friends because they had found no answer to Job, and yet they had condemned Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Now Elihu had waited to speak to Job because the other men were older than he.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
However, when Elihu saw that there was no answer in the mouths of these three men, his anger was kindled.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Then Elihu son of Barakel the Buzite spoke up and said, “I am young, and you are very old. That is why I held back and did not dare to tell you my own opinion.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
I said, “Length of days should speak; a multitude of years should teach wisdom.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
But there is a spirit in a man; the breath of the Almighty gives him understanding.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
It is not only the great people who are wise, nor the aged people alone who understand justice.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Therefore I say to you, 'Listen to me; I will also tell you my knowledge.'
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
See, I waited for your words; I listened to your arguments while you were thinking about what to say.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
Indeed, I paid attention to you, but, see, there was not one of you who could convince Job or who could respond to his words.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Be careful not to say, 'We have found wisdom!' God will have to defeat Job; mere man cannot do it.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
For Job has not directed his words against me, so I will not answer him with your words.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
These three men are dumbfounded; they can answer Job no longer; they have not a word more to say.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Should I wait because they are not speaking, because they stand there silent and answer no more?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
No, I also will answer on my part; I will also tell them my knowledge.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
For I am full of words; the spirit in me compels me.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
See, my breast is like fermenting wine that has no vent; like new wineskins, it is ready to burst.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
I will speak so that I may be refreshed; I will open my lips and answer.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
I will not show favoritism; neither will I give honorific titles to any man.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
For I do not know how to give such titles; if I did so, my Maker would soon take me away.

< Job 32 >