< Job 32 >

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Job's three friends stopped responding to him because he kept on protesting his innocence.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Then Elihu, the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram, grew angry. He was angry with Job for claiming he was right rather than God.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Elihu was also angry at Job's three friends because they made it seem that God was wrong, because they had not been able to answer Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Elihu had waited to for the other three to speak with Job since they were older than he was.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
But when he saw that they could not answer Job, he grew very angry.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Elihu, the son of Barachel the Buzite, said, “I am young, and you are old, which is why I was reluctant to tell you what I know.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
I told myself, ‘Those who are older should speak—those who are elderly should teach wisdom.’
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
However, there is a spirit in human beings, the breath of the Almighty, that gives them understanding.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
It is not the old who are wise, or the elderly who know what is right.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
That's why I'm telling you to listen to me now—let me tell you what I know.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
Well, I waited to hear what you had to say, listening for your insights as you looked for the right words to speak.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
I paid close attention to all of you, and none of you have proved Job wrong or answered his arguments.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Don't say to yourselves, ‘We are so wise,’ for God will prove him wrong, not a human being.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
Job didn't line up his arguments against me, and I won't answer him the way you did.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
You sit there speechless with nothing left to say.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Should I continue to wait since you're no longer talking, just standing there saying nothing?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
No—now I'll give my answer too. I'll tell you what I know.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
I have so much to say I can't hold the words back!
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Inside I'm like fermenting wine all bottled up; like new wineskins ready to explode!
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
I have to speak before I burst; I will open my lips to answer him.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
I will not take sides, and I'm not going to flatter anyone.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
I don't know how to flatter, and if I did my Creator would soon destroy me.

< Job 32 >