< Job 32 >
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
So these three men ceased to answer Job, because he seemed just to himself.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
And Eliu the son of Barachel the Buzite, of the kindred of Ram, was angry and was moved to indignation: now he was angry against Job, because he said he was just before God.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
And he was angry with his friends because they had not found a reasonable answer, but only had condemned Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
So Eliu waited while Job was speaking, because they were his elders that were speaking.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
But when he saw that the three were not able to answer, he was exceedingly angry.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Then Eliu the son of Barachel the Buzite answered and said: I am younger in days, and you are more ancient; therefore hanging down my head, I was afraid to shew you my opinion.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
For I hoped that greater age would speak, and that a multitude of years would teach wisdom.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
But, as I see, there is a spirit in men, and the inspiration of the Almighty giveth understanding.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
They that are aged are not the wise men, neither do the ancients understand judgment.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Therefore I will speak: Hearken to me, I also will shew you my wisdom.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
For I have waited for your words, I have given ear to your wisdom, as long as you were disputing in words.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
And as long as I thought you said some thing, I considered: but, as I see, there is none of you that can convince Job, and answer his words.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Lest you should say: We have found wisdom, God hath cast him down, not man.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
He hath spoken nothing to me, and I will not answer him according to your words.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
They were afraid, and answered no more, and they left off speaking.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Therefore because I have waited, and they have not spoken: they stood, and answered no more:
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
I also will answer my part, and will shew my knowledge.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
For I am full of matter to speak of, and the spirit of my bowels straiteneth me.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Behold, my belly is as new wine which wanteth vent, which bursteth the new vessels.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
I will speak and take breath a little: I will open my lips, and will answer.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
I will not accept the person of man, and I will not level God with man.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
For I know not how long I shall continue, and whether after a while my Maker may take me away.