< Job 32 >

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
So these three men ceased to answer Job because he was righteous in his own eyes.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Then the anger of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram, was kindled. His anger was kindled against Job because he justified himself rather than God.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
His anger was also kindled against his three friends because they had found no answer, and yet had condemned Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Now Elihu had waited to speak to Job, because they were older than he.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, his anger was kindled.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said, I am young, and ye are very old. Therefore I held back, and dared not show you my opinion.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
I said, Days should speak, and multitude of years should teach wisdom.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
But there is a spirit in man, and the breath of the Almighty gives them understanding.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
It is not the great who are wise, nor the aged who understand justice.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Therefore I said, Hearken to me, I also will show my opinion.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
Behold, I waited for your words, I listened for your reasonings, while ye searched out what to say.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
Yea, I attended to you. And, behold, there was none who convinced Job, or who answered his words among you.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Beware lest ye say, We have found wisdom. God may vanquish him, not man.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
For he has not directed his words against me. Neither will I answer him with your speeches.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
They are amazed, they answer no more. They have not a word to say.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
And shall I wait because they do not speak, because they stand still, and answer no more?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
I also will answer my part. I also will show my opinion,
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
for I am full of words. The spirit within me compels me.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Behold, my breast is as wine which has no vent. Like new wine-skins it is ready to burst.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
I will speak that I may be refreshed. I will open my lips and answer.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
Let me not, I pray you, respect any man's person. Neither will I give flattering titles to any man.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
For I know not to give flattering titles, else my maker would soon take me away.

< Job 32 >