Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Omiyo ji adekgi noweyo dwokore gi Ayub, nikech noparo ni en ngʼama kare.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
To Elihu wuod Barakel ja-Buz, mane wuok e anywola mar Ram ne iye owangʼ gi Ayub nikech nopwoyore kende owuon kaka ngʼat makare, ka ok oweyo Nyasaye ema mondo opwoye.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Iye nowangʼ bende gi osiepe Ayub adek nikech negisiko mana ka gingʼado ne Ayub bura, to kata obedo nine oonge ketho.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Elihu norito mondi eka oloso gi Ayub nikech ne en ngʼama tin e diergi.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
To kane oneno ka ji adekgo osewuoyo mi wechegi orumo, to mirima nomake.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Eka Elihu wuod Barakel ja-Buz nowacho kama: “An atin kuom higni, kendo un joma dongona; mano emomiyo naluor, kendo ne ok an gichir mar nyisou gima angʼeyo.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
Naparo e chunya ni, ‘Higa ema mondo owuo; kendo dak amingʼa e piny ema mondo opuonj rieko!’
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
To ngʼeuru ni chuny manie i dhano, ma en much Jehova Nyasaye Maratego, ema miyo dhano winjo tiend weche.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
Jomadongo kende ok ema nigi rieko, kata ok ni joma hikgi ngʼeny ema nigi ongʼeyo gima kare.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
“Kuom mano, awacho kama: Winjauru; an bende koro adwaro nyisou gima angʼeyo.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
Uwinjo, ne arito mondi kane uwuoyo, ne achiko ita ne wecheu mukwano ni nigi rieko; kinde mane umanyo weche monego uwachi,
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
ne achikonu ita adimba kinde mane uwuoyo, to onge ngʼato kuomu moseyudo Ayub gi ketho; kendo onge ngʼato kuomu mosedwoko weche Ayub.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Kik uwach ni, ‘Ngʼatni riek motamo wangʼwa, Nyasaye ema mondo okwere, to ok dhano!’
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
To Ayub pod ok omino koda wach, omiyo ok abi dwoke kaka usebedo ka uduokeno.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
“Jogi dhogi omoko, gionge gima ginyalo dwoko; weche orumonegi.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Gichungʼ achungʼa maonge gima giwachi, koro pod arit arita kata obedo ni gilingʼ kamano?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
An bende koro abiro wacho makora; kendo abiro nyisi gima angʼeyo.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
Nikech weche opongʼo chunya, kendo gichuna nyaka anyisigi;
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
bende achalo gi chupa ma divai opongʼo iye kendo ka pien divai manyien madwaro barore.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Nyaka awuo eka abed gi kwe; omiyo nyaka adwoki.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
Ok abi dewo wangʼ ngʼato bende ok abi wuondo ngʼato;
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
nikech ka dine bed ni alony e wuondo ji to Jachwechna ditieka piyo nono.
