Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

Hice concierto con mis ojos: porque ¿a qué propósito había yo de pensar de la virgen?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Porque, ¿qué galardón me daría de arriba Dios, y qué heredad el Omnipotente de las alturas?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

¿No hay quebrantamiento para el impío, y extrañamiento para los que obran iniquidad?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

¿No ve él mis caminos, y cuenta todos mis pasos?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Si anduve con mentira, y si mi pie se apresuró a engaño,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

Péseme Dios en balanzas de justicia, y conocerá mi perfección.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Si mis pasos se apartaron del camino, y si mi corazón se fue tras mis ojos, y si algo se apegó a mis manos,

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

Siembre yo, y otro coma, y mis verduras sean arrancadas.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Si fue mi corazón engañado acerca de mujer, y si estuve asechando a la puerta de mi prójimo:

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

Muela para otro mi mujer, y sobre ella se encorven otros;

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Porque es maldad, e iniquidad probada.

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

Porque es fuego que hasta el sepulcro devoraría, y toda mi hacienda desarraigaría.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Si hubiera tenido en poco el derecho de mi siervo y de mi sierva, cuando ellos pleiteasen conmigo;

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

¿Qué haría yo cuando Dios se levantase? y cuando él visitase; ¿qué le respondería yo?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

¿El que en el vientre me hizo a mí, no le hizo a él? ¿y un mismo autor no nos dispuso en la matriz?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Si estorbé el contento de los pobres, e hice desfallecer los ojos de la viuda;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

Y si comí mi bocado solo, y no comió de él el huérfano;

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(Porque desde mi mocedad creció conmigo como con padre; y desde el vientre de mi madre fui guía de la viuda; )

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

Si ví al que pereciera sin vestido, y al menesteroso sin cobertura;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

Si no me bendijeron sus lomos, y del vellocino de mis ovejas se calentaron;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

Si alcé contra el huérfano mi mano, aunque viese que todos me ayudarían en la puerta:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

Mi espalda se caiga de mi hombro, y mi brazo sea quebrado de mi canilla.

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Porque temí el castigo de Dios, contra cuya alteza yo no tendría poder.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Si puse en oro mi esperanza, y dije al oro: Mi confianza eres tú;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

Si me alegré de que mi hacienda se multiplicase, y de que mi mano hallase mucho;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

Si ví al sol cuando resplandecía, y a la luna cuando iba hermosa,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

Y mi corazón se engañó en secreto, y mi boca besó mi mano:

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

Esto también fuera maldad probada, porque negaría al Dios soberano.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Si me alegré en el quebrantamiento del que me aborrecía, y me regocijé, cuando le halló el mal.

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

Que ni aun entregué al pecado mi paladar, pidiendo maldición para su alma,

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

Cuando mis domésticos decían: ¿quién nos diese de su carne? nunca nos hartaríamos.

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

El extranjero no tenía fuera la noche: mis puertas abría al caminante.

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

Si encubrí como los hombres mis prevaricaciones, escondiendo en mi escondrijo mi iniquidad;

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

Porque quebrantaba a la gran multitud, y el menosprecio de las familias me atemorizó, y callé, y no salí de mi puerta;

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Quién me diese: quién me oyese: ciertamente, mi señal es que el Omnipotente testificará por mí: aunque mi adversario me haga el proceso,

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Ciertamente yo le llevaría sobre mi hombro, y me le ataría en lugar de coronas.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

Yo le contaría el número de mis pasos; y como príncipe me allegaría a él.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Si mi tierra clamará contra mí, y llorarán todos sus surcos;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

Si comí su fuerza sin dinero, o afligí el alma de sus dueños:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

En lugar de trigo me nazcan espinas, y neguilla en lugar de cebada. Acábanse las palabras de Job.