Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

“Había ya hecho pacto con mis ojos de no mirar a doncella.

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

¿Cuál es, pues, mi porción desde arriba de parte de Dios, y la herencia que desde lo alto me da el Todopoderoso?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

¿No es la perdición para el malvado, y la calamidad para los que obran la iniquidad?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

¿No observa El mis caminos y cuenta todos mis pasos?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Si yo he seguido la mentira, y mi pie ha corrido tras el fraude,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

¡péseme Dios en justa balanza y reconozca mi inocencia!

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Si mis pasos se desviaron del camino, si mi corazón se fue tras mis ojos, y si se ha pegado algo a mis manos,

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

¡siembre yo, y coma otro, y sea desarraigado mi linaje!

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Si mi corazón se ha dejado seducir por una mujer, y si anduve acechando a la puerta de mi prójimo,

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

¡muela para otro mi mujer, y encórvense ajenos sobre ella!

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Porque esto es cosa nefanda, un crimen que han de juzgar los jueces;

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

un fuego que devora hasta la ruina y destruiría todos mis bienes.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Si yo he despreciado el derecho de mi siervo, o de mi sierva en su litigio conmigo,

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

¿qué podría hacer yo al levantarse el mismo Dios? Cuando Él viniera a juzgar ¿qué respondería yo?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

El que me hizo en el seno materno, ¿no le hizo también a él? ¿No nos formó uno mismo en la matriz?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Si he negado al pobre lo que pedía, si he hecho desfallecer los ojos de la viuda;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

si he comido solo mi bocado, sin que comiese de él el huérfano

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

—desde mi juventud era padre para este, y desde el seno materno he protegido a aquella—

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

si no hice caso del que iba a perecer por falta de vestido, o del pobre que estaba desnudo,

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

(y lo dejé) sin que me bendijeran sus carnes al calentarse con el vellón de mis ovejas;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

si alcé mi mano contra el huérfano, por verme apoyado por los jueces,

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

¡despréndase mi hombro de la espalda, y mi brazo sea arrancado del húmero!

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Por cuanto temía el castigo de Dios, no he podido resistir a su majestad.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Si he puesto en el oro mi confianza, y al oro he dicho: «Mi seguridad eres tú»;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

si tuve gozo por mi grande hacienda, y por haber juntado mucho mi mano;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

si al ver el resplandor del sol, y la brillante carrera de la luna,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

fue seducido en secreto mi corazón, y mi mano les mandó un beso de mi boca,

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

también esto sería una maldad, una falta criminal, pues habría negado a Dios en lo alto.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Si me holgué de la ruina del que me odiaba, y me gocé cuando le sobrevino el mal;

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

aunque no presté al pecado mi lengua, pidiendo con maldición su muerte;

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

si no decían las gentes de mi casa: «¿Quién de su alimento no se ha saciado?»

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

pues jamás el forastero se quedó de noche al descubierto, porque yo abría mis puertas al pasajero;

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

si encubrí, como Adán, mi pecado, y oculté en mi seno mi iniquidad,

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

temiendo a la gran muchedumbre y el desprecio de los parientes, quedando callado y sin salir de mi casa...

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

¡Oh si hubiese quien me escuchase! He aquí mi firma. ¡Respóndame el Todopoderoso! ¡Que escriba también mi adversario su libelo de acusación!

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Yo lo llevaría sobre mi hombro, me lo ceñiría como diadema.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

(A mi juez) le daré cuenta de todos mis pasos; como a un príncipe me presentaré a él.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Si contra mi clama mi tierra, y a una lloran sus surcos,

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

por haber yo comido sus frutos sin pagar y afligido a sus cultivadores,

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

¡názcanme abrojos en vez de trigo, y cizaña en vez de cebada!” Fin de las palabras de Job.