Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

Sklenil sem zavezo s svojimi očmi. Zakaj naj bi potem mislil na devico?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Kajti kakšen delež od Boga je od zgoraj? In kakšna dediščina od Vsemogočnega od zgoraj?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Mar ni uničenje za zlobne? In posebna kazen za delavce krivičnosti?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Mar on ne vidi mojih poti in šteje vse moje korake?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Če sem hodil z ničnostjo ali če je moje stopalo hitelo k prevari,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

naj bom stehtan na pravilni tehtnici, da Bog lahko spozna mojo neokrnjenost.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Če se je moj korak obrnil iz poti in je moje srce hodilo za mojimi očmi in če se je kakršenkoli madež prilepil na moje roke,

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

potem naj jaz sejem in naj drug jé. Da, naj bo moje potomstvo izkoreninjeno.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Če je bilo moje srce zavedeno z žensko, ali če sem prežal pri vratih svojega soseda,

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

potem naj moja žena melje drugemu in naj se drugi sklanjajo nadnjo.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Kajti to je grozoten zločin. Da, to je krivičnost, ki naj se kaznuje s sodniki.

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

Kajti to je ogenj, ki použiva v uničenje in bi izkoreninil ves moj donos.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Če sem preziral zadevo svojega sluga ali svoje dekle, ko so se pričkali z menoj,

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

kaj bom potem storil, ko se dvigne Bog? In ko on obiskuje, kaj naj mu odgovorim?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

Mar ni on, ki me je naredil v maternici, naredil njega? Ali naju ni eden oblikoval v maternici?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Če sem uboge zadržal pred njihovo željo, ali očem vdove storil, da opešajo,

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

ali sem sam pojedel svoj grižljaj in osiroteli ni jedel od njega

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(kajti od moje mladosti je bil vzgajan z menoj kakor z očetom in usmerjal sem jo od maternice svoje matere),

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

če sem gledal kogarkoli giniti zaradi pomanjkanja obleke ali kateregakoli revnega brez pokrivala,

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

če me njegova ledja niso blagoslovila in če ni bil ogret z runom moje ovce;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

če sem povzdignil svojo roko zoper osirotelega, ko sem videl svojo pomoč v velikih vratih,

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

potem naj moj laket pade od moje lopatice in moj laket [naj] bo odlomljen od kosti.

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Kajti uničenje od Boga mi je bilo strahota in zaradi razloga njegovega visočanstva ne bi mogel zdržati.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Če sem zlato naredil za svoje upanje ali sem čistemu zlatu rekel: › Ti si moje zaupanje, ‹

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

če sem se veselil, ker je bilo moje premoženje veliko in ker je moja roka veliko pridobila,

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

če sem pogledal sonce, ko je sijalo ali luno hoditi v sijaju

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

in je bilo moje srce skrivno premamljeno, oziroma so moja usta poljubila mojo roko?

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

Tudi to bi bila krivičnost, da bi bil kaznovan od sodnika, kajti jaz bi zanikal Boga, ki je zgoraj.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Če sem se veselil ob uničenju tistega, ki me je sovražil ali sem se povzdignil, ko ga je našlo zlo,

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

niti svojim ustom nisem dopustil, da grešijo z želenjem prekletstva njegovi duši.

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

Če možje mojega šotora niso rekli: ›Oh, da bi imeli njegovo meso! Ne moremo biti zadovoljni.‹

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

Tujec ni prenočeval na ulici, temveč sem svoja vrata odprl popotniku.

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

Če sem svoje prestopke pokril kakor Adam, s skrivanjem svoje krivičnosti v svojem naročju,

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

ali sem se bal velike množice, ali me straši zaničevanje družin, da sem molčal in nisem šel izpred vrat?

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Oh, da bi me nekdo poslušal! Glej, moja želja je, da bi mi Vsemogočni odgovoril in da bi moj nasprotnik napisal knjigo.

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Zagotovo bi to vzel na svojo ramo in si to privezal kot krono.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

Prikazal bi mu število mojih korakov. Kakor princ bi šel blizu k njemu.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Če moja dežela joka zoper mene ali da se njene brazde podobno pritožujejo,

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

če sem brez denarja pojedel njene sadove ali sem njenim lastnikom povzročil, da izgubijo svoje življenje,

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

naj osat raste namesto pšenice in smrdljiv plevel namesto ječmena.« Jobove besede so končane.