Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru.
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie?
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde?
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt?
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
- la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld -
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender,
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot!
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør,
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
gid da min hustru må male korn for en annen, og andre menn bøie sig over henne!
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom;
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig?
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv?
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort?
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det?
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne ved hånden.
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig?
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får?
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten?
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål!
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit?
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods?
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss?
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham?
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden.
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord?
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm,
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør?
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op!
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone;
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham.
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter,
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv,
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord.
