Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
pepigi foedus cum oculis meis ut ne cogitarem quidem de virgine
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
quam enim partem haberet Deus in me desuper et hereditatem Omnipotens de excelsis
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
numquid non perditio est iniquo et alienatio operantibus iniustitiam
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
nonne ipse considerat vias meas et cunctos gressus meos dinumerat
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
si ambulavi in vanitate et festinavit in dolo pes meus
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
adpendat me in statera iusta et sciat Deus simplicitatem meam
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
si declinavit gressus meus de via et si secutum est oculos meos cor meum et in manibus meis adhesit macula
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
seram et alius comedat et progenies mea eradicetur
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
si deceptum est cor meum super mulierem et si ad ostium amici mei insidiatus sum
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
scortum sit alteri uxor mea et super illam incurventur alii
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
hoc enim nefas est et iniquitas maxima
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
ignis est usque ad perditionem devorans et omnia eradicans genimina
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
si contempsi subire iudicium cum servo meo et ancillae meae cum disceptarent adversum me
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
quid enim faciam cum surrexerit ad iudicandum Deus et cum quaesierit quid respondebo illi
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
numquid non in utero fecit me qui et illum operatus est et formavit in vulva unus
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
si negavi quod volebant pauperibus et oculos viduae expectare feci
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex ea
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
quia ab infantia mea crevit mecum miseratio et de utero matris meae egressa est mecum
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
si despexi pereuntem eo quod non habuerit indumentum et absque operimento pauperem
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
si non benedixerunt mihi latera eius et de velleribus ovium mearum calefactus est
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
si levavi super pupillum manum meam etiam cum viderem me in porta superiorem
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
umerus meus a iunctura sua cadat et brachium meum cum suis ossibus confringatur
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum et pondus eius ferre non potui
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
si putavi aurum robur meum et obrizae dixi fiducia mea
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
si laetatus sum super multis divitiis meis et quia plurima repperit manus mea
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
si vidi solem cum fulgeret et lunam incedentem clare
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
et lactatum est in abscondito cor meum et osculatus sum manum meam ore meo
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
quae est iniquitas maxima et negatio contra Deum altissimum
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
si gavisus sum ad ruinam eius qui me oderat et exultavi quod invenisset eum malum
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
non enim dedi ad peccandum guttur meum ut expeterem maledicens animam eius
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
si non dixerunt viri tabernaculi mei quis det de carnibus eius ut saturemur
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
foris non mansit peregrinus ostium meum viatori patuit
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
si abscondi quasi homo peccatum meum et celavi in sinu meo iniquitatem meam
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
si expavi ad multitudinem nimiam et despectio propinquorum terruit me et non magis tacui nec egressus sum ostium
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
quis mihi tribuat auditorem ut desiderium meum Omnipotens audiat et librum scribat ipse qui iudicat
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
ut in umero meo portem illum et circumdem illum quasi coronam mihi
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
per singulos gradus meos pronuntiabo illum et quasi principi offeram eum
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
si adversum me terra mea clamat et cum ipsa sulci eius deflent
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
si fructus eius comedi absque pecunia et animam agricolarum eius adflixi
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
pro frumento oriatur mihi tribulus et pro hordeo spina finita sunt verba Iob
