< Job 31 >
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
Hanki nagrama navuma kezani'afima mago huvempa kema hu'noana, mago mofa'ma negesuna havi antahintahia e'orisnue hu'na huvempa hu'noe.
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
E'inahu havi avu'ava'zama hanugeno'a, manisgama hu'nea Hankavenentake Anumzamo'a ana havi avu'ava zanirera havi mizana namigahie.
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
Havizama hu'za refkoma hu so'ema nosaza vahera Anumzamo'a knaza nezamino, kumi'ma haza vahetera hazenkeza atregeno ne-e.
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Ana nehuno maka zama hua zampina Anumzamo'a avua anteno nenageno, nagama rerakaure'na vuana nenage.
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
Nagra mago vahera havigea hu'na revataga nosu'na, havige zantera nagia re'na ovu'noe.
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
Atrenkeno Anumzamo'a navu'navazania erinteno, fatgoma huno refko'ma nehia sigerire negeno refko huno nageno. Na'ankure nagrama fatgo navu'nava zama nehuana Agrake keno antahino hu'ne.
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
Hagi Anumzamofo kama atre'na hazama negre'na, navumo kea zante'ma havi antahintahima hu'na kumi'ma hu'nesnua kumiro, mago'a kumi'enema hu'nesnuana,
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
atrenkeno nagrama hankre'nesnua ne'zana, ru vahe'mo'za vasage'za neho. Hagi nagrama hankre'nesnua avimzana eri tasagi hutreho.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
Hagi mago a'ma nege'na havi antahintahima eri'nesnuano, tvaonire'ma nemanisnia ne'mofo a'ma nege'na kenunuma hu'nesanuana,
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
atrenkeno nagri a'mo'a ru vemofo a' nemanina, ru venenemo'za a'ni'a ante'za maseho.
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
Hagi nagra mago vemofo a'enema hazenkema hu'nesanuana, nagra'a tusi nagaze eri nami'noanki'na, ana kumi'ma hu'nesua zantera mizama'a nagra'a erigahue.
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
E'i ana kumi'mo'a, mago tevegna hu'neankino, tevava huno nevuno, teve kumapi vugahie. Ana hu'neankino ana maka'zama ante'noa zana, tevemo te fanene hugahie.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
Hagi ko'ma nagri eri'za venenemozane a'nemo'zanema, knazamima eri'za neazage'nama, knazazamima e'orinesnuana,
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
inankna hu'na Anumzamofo avurera nagra keagafina otigahue? Inankna hunka eri'za vaheka'a kegava hu'nane huno Anumzamo'ma nagenokama hanige'na, na'ane hu'na kenona huntegahue?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Na'ankure Anumzamo'a Agrake nagri'ene eri'za vahe'ni'anena, antatimofo arimpafina tro hurante'ne.
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
Hagi zamunte omane vahe'mo'zama mago'a zanku'ma kema nehazage'na, i'ora osu'na amne nezami'na, kento a'nanemo'zama zamazama hanuegu'ma nagrite'ma zamavuma nentazage'na amne zamaza nehu'na,
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
nagragukera ontahi'noanki megusa mofavreramina, ne'zana refko hu'na zami'noe.
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
Nagra osi'ma mani'noregati'ma eno meninte'ma e'neana, megusa mofavre nagara nafa zamigna hu'na kegava hunezmante'na, kento a'nane nagara zamaza hu'na e'noe.
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
Hagi nonkumazmima omne vahe'ma kukenagu'ma atupa'ma nehazage'na, kukena nezami'na, mago'a zanku'ma atupa'ma nehaza vahera kukenane nakreku'enena zami'noe.
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
Ana nehu'na zamazeri amuhoma hanigu sipisipi azokateti'ma trohu'naza nakre kura zamuge'za antani'za amuhogu'ma nehu'za musema nehu'za, nagrira husga hunante'naze.
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
Hagi keaga refkohu ne'mo'a, nagri kaziga antegahie nehu'na, nagra keagafina oti'na megusa mofavre naga'ma keagama huzmantesnuana,
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
nazamo'a nazo'nafinti rutasagi huramigahie.
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
Na'ankure nagrama koro'ma nehuana, Anumzamo'a knazana atreni'geno eme nazeri haviza hugahie hu'na nentahue. Hagi Anumzamo'ma hankaveareti'ma nazeri havizama nehaniana, nagrira amuhazani'a omane'ne.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
Hagi nagra zagofina amuha zani'a nonte'na, golimo'a naza hugahie hu'na namentintia nosue.
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
Nagra'a nazapinti'ma erifore hu'na ante'noa zago fenokura navufga erisga nosu'na,
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
monare'ma me'neno nerea zagere'ene ikamo'ma knare zantfama huno remsama nehige'na monora huonte'na,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
e'i ana zantera mago narimpa hu'na monora hunonte'na, nzantetira zanahe'na antakora osu'noe.
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
Hanki nagrama anama hu'nesanuana kumi hu'noankino, kema refko'ma hunantesnia nemo'a knaza namigahie. Na'ankure onagamu monafinkama nemania Anumzamofontera havige hu'na eri fraki'nogu anara hugahie.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
Hagi ha' vahe'nimo'zama knazampima mani'nazage'na nezamage'na, nagra musena nehu'na zamagizana ore'noe.
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
Ana nehu'na magore hu'na zamazeri haviza hu nanekea hu'na kumira nosu'na, havizama hunante'nazarera nona osu'noe.
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
Hagi nagri nompima nemaniza eri'za vahe'nimo'za hu'za, maka eri'za vahe'a ne'zana nezamino magore huno zamatrege'za amnea novaza ne' mani'ne hu'za nagrikura nehaze.
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
Nagra ozamageno'a vahe'ma nonire'ma azage'na magore hu'na zamatroge'za megira omase'nazanki, kahana anagi hagaro nehu'na, zamavare nompi antoge'za maka zupa mase'naze.
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
Mago'a vahe'mo'zama nehazaza hu'na kumi'ni'a nagu'afina eri frakinaku hu'noanagi, anara osu'noe.
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
Hagi rama'a vahe'mo'zama nenage'za, kiza zokago kema hunenantesage'za, naga'nimo'zama eme nasami'zankura korera hu'na nompina omani'noe.
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
Hagi nagra nagesama antahuana, nagrama nehuankema mago vahe'mo'ma agesama anteno antahiresina knare hisine. Nagra nazanko avona ama antoanki atre'nenkeno Hankavenentake Anumzamo negeno kenona hunanteno. Hagi mago vahe'mo'ma nagri'ma keagama hunantenaku'ma hanuno'a avompi krenteno.
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
Anama hanige'na muse nehu'na ana avona nazo'nare erigofi'na vano nehu'na, kini fetori'ma hiaza hu'na nasenire antanigahue.
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
Ana nehu'na kini vahe'mofo mofavremo'ma hiaza hu'na, Anumzamofo avuga uoti'na nagra'ama maka navu'nava zama hu'nesanuana ome eri ama hu'na asamigahue.
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
Hagi mopa'nimo'ma haviza hu'nane huno'ma keagama hunantenigeno, hoza tinkamo'a tusi zavi'netenigeno,
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
mago vahe'mofo hozafinti ne'za musufa sege, ana hozamofo nefa ahe frige'ma hu'nesanuana,
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
anama eri nafa'ama hu'nesanua mopafina witimo'a ohesianki ave've trazamoke hageno marenerisanigeno, amne tra'zamo balimofo nona erino hageno marerigahie. Ama ana nanekema huvagareteno'a, Jopua kea osu'ne.