Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
我わが目と約を立たり 何ぞ小艾を慕はんや
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
然せば上より神の降し給ふ分は如何なるべきぞ 高處より全能者の與へ給ふ業は如何なるべきぞ
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
惡き人には滅亡きたらざらんや 善らぬ事を爲す者には常ならぬ災禍あらざらんや
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
彼わが道を見そなはし わが歩履をことごとく數へたまはざらんや
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
我虚誕とつれだちて歩みし事ありや わが足虚僞に奔從がひし事ありや
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
請ふ公平き權衡をもて我を稱れ 然ば神われの正しきを知たまはん
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
わが歩履もし道を離れ わが心もしわが目に隨がひて歩み わが手にもし汚のつきてあらば
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
我が播たるを人食ふも善し わが産物を根より拔るるも善し
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
われもし婦人のために心まよへる事あるか 又は我もしわが隣の門にありて伺ひし事あらば
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
わが妻ほかの人のために臼磨き ほかの人々かれの上に寢るも善し
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
其は是は重き罪にして裁判人に罰せらるべき惡事なればなり
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
是はすなはち滅亡にまでも燬いたる火にしてわが一切の産をことごとく絶さん
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
わが僕あるひは婢の我と辯爭ひし時に我もし之が權理を輕んぜし事あらば
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
神の起あがりたまふ時には如何せんや 神の臨みたまふ時には何と答へまつらんや
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
われを胎内に造りし者また彼をも造りたまひしならずや われらを腹の内に形造りたまひし者は唯一の者ならずや
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
我もし貧き者にその願ふところを獲しめず 寡婦をしてその目おとろへしめし事あるか
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
または我獨みづから食物を啖ひて孤子にこれを啖はしめざりしこと有るか
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
(却つて彼らは我が若き時より我に育てられしこと父におけるが如し 我は胎内を出てより以來寡を導びく事をせり)
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
われ衣服なくして死んとする者あるひは身を覆ふ物なくして居る人を見し時に
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
その腰もし我を祝せず また彼もしわが羊の毛にて温まらざりし事あるか
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
われを助くる者の門にをるを見て我みなしごに向ひて手を上し事あるか
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
然ありしならば肩骨よりしてわが肩おち骨とはなれてわが腕折よ
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
神より出る災禍は我これを懼る その威光の前には我 能力なし
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
我もし金をわが望となし 精金にむかひて汝わが所頼なりと言しこと有か
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
我もしわが富の大なるとわが手に物を多く獲たることを喜びしことあるか
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
われ日の輝くを見または月の輝わたりて歩むを見し時
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
心竊にまよひて手を口に接しことあるか
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
是もまた裁判人に罪せらるべき惡事なり 我もし斯なせし事あらば上なる神に背しなり
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
我もし我を惡む者の滅亡るを喜び 又は其災禍に罹るによりて自ら誇りし事あるか
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
（我は之が生命を呪ひ索めて我口に罪を犯さしめし如き事あらず）
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
わが天幕の人は言ずや彼の肉に飽ざる者いづこにか在んと
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
旅人は外に宿らず わが門を我は街衢にむけて啓けり
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
我もしアダムのごとくわが罪を蔽ひ わが惡事を胸に隱せしことあるか
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
すなはち大衆を懼れ宗族の輕蔑に怖ぢて口を閉ぢ門を出ざりしごとき事あるか
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
嗚呼われの言ところを聽わくる者あらまほし(我が花押ここに在り 願くは全能者われに答へたまへ)我を訴ふる者みづから訴訟状を書け
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
われ必らず之を肩に負ひ冠冕のごとくこれを首に結ばん
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
我わが歩履の數を彼に述ん 君王たる者のごとくして彼に近づかん
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
わが田圃號呼りて我を攻め その阡陌ことごとく泣さけぶあるか
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
若われ金を出さずしてその産物を食ひ またはその所有主をして生命を失はしめし事あらば
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
小麥の代に蒺藜生いで 大麥のかはりに雜草おひ出るとも善し ヨブの詞をはりぬ
