Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

Szövetséget kötöttem szemeimmel, hogyan vetnék hát ügyet hajadonra?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Hisz mely osztályrész jut Istentől felülről s mely örökség a Mindenhatótól a magasból?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Nemde balsors a jogtalannak s viszontagság a gonosztevőknek.

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Nemde ő látja útaimat s mind a lépéseimet megszámlálja!

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Ha hamissággal jártam és csalárdságra sietett a lábam –

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

mérjen meg engem igaz serpenyőn s tudja meg Isten gáncstalanságomat –

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

ha léptem elhajolt az útról és szemeim után járt a szívem, kezeimhez hiba tapadt:

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

hadd vessek és más egyék, és sarjaim tépessenek ki gyökerestül!

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Ha szívem elcsábíttatta magát asszony miatt, felebarátom ajtaján leskelődtem:

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

másnak őröljön a feleségem és mások hajoljanak reá;

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

mert gazság az, s bírák elé való bűn az,

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

mert tűz az, mely az enyészetig emészt, s minden termésemet gyökerestül tépi ki!

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Ha megvetettem szolgám és szolgálóm jogát, mikor pöröltek velem –

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

hiszen mit teszek majd, midőn Isten fölkel s midőn számon kér, mit felelek neki,

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

hiszen az anyaméhben ki engem alkotott, alkotta őt és Egy formált minket a méhben –

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

ha megvontam a kívántat a szegényektől s az özvegy szemeit epesztettem,

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

s én egyedül ettem falatomat s árva nem evett belőle

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

– hisz ifjúkorom óta nálam nőtt fel, mint atyánál, s mint anyám méhéből valót úgy vezettem -;

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

ha láttam bujdosót öltözet nélkül s takarója nincs a szűkölködőnek,

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

ha nem áldottak engem ágyékai s bárányaim nyíretéből fel nem melegedett;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

ha fölemeltem kezemet az árvára, midőn a kapuban láttam segítségemet:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

vállam essék ki a lapoczkájából és törjék el karom a szárából;

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

mert rettenet nekem az Istentől való balsors, s fensége miatt nem tehetném!

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Ha aranyat tettem bizalmammá és a színaranyat mondtam bizodalmamnak;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

ha örültem, hogy nagy a vagyonom s hogy sokat ért el kezem;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

ha láttam a napvilágot, hogy ragyog, s a holdat, a mint dicsőn halad,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

és szívem elcsábult titokban és kezem csókra nyúlt a szájamhoz:

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

az is bíró elé való bűn, mert megtagadtam volna Istent felülről!

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Ha örültem gyűlölőm elesésén s felbuzdultam, midőn baj érte –

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

hisz nem engedtem ínyemet, hogy vétkezzen, hogy átokkal kérjem lelkét -;

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

ha nem mondták sátram emberei: bár volna, ki húsából nem lakott jól

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

az utczán nem hált meg jövevény, az út felé tártam ki ajtaimat -;

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

ha emberek módjára takargattam bűntetteimet, keblemre rejtve bűnömet,

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

mert rettegtem a nagy tömegtől s megijesztett a családok gúnyja, úgy hogy csendben voltam, nem mentem ki a kapun!

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Vajha volna, ki rám hallgatna – íme jegyem, feleljen nekem a Mindenható – és a vádlevél, melyet írt a pörös felem:

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

bizony, vállamon hordanám azt, felfűzném koszorúnak magamra,

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

lépéseim számát bevallanám neki, akár egy fejedelem közeledném hozzá!

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Ha ellenem kiáltott földem s egyaránt sírtak barázdái;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

ha erejét emésztettem pénz nélkül és gazdájával kileheltettem lelkét:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

búza helyett sarjadjon bogáncs, és árpa helyett gazfű! Vége Jób beszédeinek.