Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

J’ai fait un pacte avec mes yeux pour ne pas même penser à une vierge.

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Car autrement quelle part d’en haut aurait Dieu pour moi, et quel héritage des cieux, le Tout-Puissant?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Est-ce que la ruine n’est pas pour le méchant, et l’aliénation des héritages pour ceux qui opèrent l’injustice?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Dieu ne considère-t-il pas mes voies, et tous mes pas, ne les compte-t-il point?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Si j’ai marché dans la vanité; si mon pied s’est hâté dans la ruse;

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

Que Dieu me pèse dans une balance juste, et qu’il connaisse ma simplicité.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Que si mon pas s’est détourné de la voie, et si mon cœur a suivi mes yeux, et si à mes mains s’est attachée quelque souillure;

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

Que je sème et qu’un autre mange, et que ma race soit arrachée jusqu’à la racine.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Si mon cœur a été séduit au sujet d’une femme, et si à la porte de mon ami j’ai dressé des embûches;

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

Que ma femme soit la prostituée d’un autre, et que d’autres la déshonorent.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Car l’adultère est un crime énorme, et une iniquité très grande.

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

C’est un feu qui dévore jusqu’à la perdition, et qui extirpe toutes les productions.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Si j’ai dédaigné d’aller en jugement avec mon serviteur et ma servante, lorsqu’ils disputaient contre moi.

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

(Car que ferai-je, lorsque Dieu se lèvera pour me juger? et lorsqu’il m’interrogera, que lui répondrai-je?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

N’est-ce pas celui qui m’a fait dans le sein de ma mère, qui l’a fait lui aussi, et le même qui m’a formé en elle?)

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Si j’ai refusé aux pauvres ce qu’ils voulaient, et si j’ai fait attendre les yeux de la veuve;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

Si j’ai mangé seul ma bouchée de pain, et si le pupille n’en a pas mangé aussi:

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(Car dès mon enfance la compassion a crû avec moi, et du sein de ma mère elle est sortie avec moi.)

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

Si j’ai détourné mes yeux de celui qui mourait, parce qu’il n’avait pas de quoi se couvrir, et du pauvre qui était sans vêtement;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

Si ses flancs ne m’ont pas béni, et s’il n’a pas été réchauffé par les toisons de mes brebis:

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

Si j’ai levé ma main contre un orphelin, même lorsque je me voyais supérieur à la porte de la ville:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

Que mon épaule tombe séparée de sa jointure, et que mon bras avec tous mes os soit entièrement brisé:

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Car j’ai toujours craint Dieu comme des îlots soulevés au-dessus de moi, et je n’ai pu supporter le poids de sa majesté.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Si j’ai pris l’or pour ma force, et si j’ai dit à l’or affiné: Tu es ma confiance:

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

Si je me suis livré à l’allégresse à cause de mes abondantes richesses, et parce que ma main a trouvé des biens en très grand nombre;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

Si j’ai vu le soleil, lorsqu’il brillait de son vif éclat, et la lune marchant dans son clair,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

Et si mon cœur s’est livré à la joie en secret, et si j’ai baisé ma main de ma bouche;

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

Ce qui est une iniquité très grande, et nier le Dieu très haut:

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Si je me suis réjoui de la ruine de celui qui me haïssait, et si j’ai bondi de joie de ce que le malheur l’avait atteint:

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

(Car je n’ai pas permis à ma bouche de pécher en cherchant à maudire son âme.)

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

Si les hommes de ma tente n’ont pas dit: Qui nous donnera de nous rassasier de sa chair?

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

(L’étranger en effet n’est pas resté dehors; ma porte a toujours été ouverte au voyageur.)

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

Si comme homme, j’ai tenu mon péché secret, et si j’ai caché dans mon sein mon iniquité;

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

Si j’ai été saisi d’effroi à cause de la grande multitude, et si le mépris de mes reproches m’a épouvanté, et si je ne me suis pas plutôt tenu dans le silence, sans sortir de ma porte:

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Qui me donnera quelqu’un qui m’entende, afin que le Tout-Puissant écoute mon désir, et que celui qui juge, écrive lui-même un livre,

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Afin que sur mon épaule je porte ce livre, et que je le mette comme une couronne autour de ma tête?

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

À chacun de mes pas j’en prononcerai les paroles, et je le présenterai comme à un prince.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Si la terre qui m’appartient crie contre moi, et que ses sillons pleurent avec elle;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

Si j’ai mangé ses fruits sans argent, et si j’ai affligé l’âme de ses cultivateurs:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

Qu’au lieu de blé il me naisse des ronces, et au lieu d’orge, des épines.