Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

J’ai fait alliance avec mes yeux: et comment aurais-je arrêté mes regards sur une vierge?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Et quelle aurait été d’en haut [ma] portion de la part de Dieu, et, des hauts lieux, [mon] héritage de la part du Tout-puissant?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

La calamité n’est-elle pas pour l’inique, et le malheur pour ceux qui pratiquent le mal?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Lui, ne voit-il pas mon chemin, et ne compte-t-il point tous mes pas?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Si j’ai marché avec fausseté, si mes pieds se sont hâtés vers la fraude,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

Qu’il me pèse dans la balance de justice, et Dieu reconnaîtra ma perfection.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Si mon pas s’est détourné du chemin, et si mon cœur a suivi mes yeux, et si quelque souillure s’est attachée à ma main,

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

Que je sème et qu’un autre mange, et que mes rejetons soient déracinés!…

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Si mon cœur s’est laissé attirer vers une femme et que j’aie fait le guet à la porte de mon prochain,

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

Que ma femme tourne la meule pour un autre, et que d’autres se penchent sur elle;

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Car c’est là une infamie, et une iniquité punissable par les juges:

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

Car c’est un feu qui dévore jusque dans l’abîme et qui détruirait par la racine tout mon revenu…

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Si j’ai méprisé le droit de mon serviteur ou de ma servante quand ils contestaient avec moi,

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

Que ferais-je quand Dieu se lèverait? et s’il me visitait, que lui répondrais-je?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

Celui qui m’a fait dans le sein de ma mère, ne les a-t-il pas faits [eux aussi], et un seul et même [Dieu] ne nous a-t-il pas formés dans la matrice?…

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Si j’ai refusé aux misérables leur désir, si j’ai fait défaillir les yeux de la veuve;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

Si j’ai mangé seul mon morceau, et que l’orphelin n’en ait pas mangé; –

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

Car dès ma jeunesse il m’a honoré comme un père, et dès le ventre de ma mère j’ai soutenu la [veuve]; …

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

Si j’ai vu quelqu’un périr faute de vêtement, et le pauvre manquer de couverture;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

Si ses reins ne m’ont pas béni, et qu’il ne se soit pas réchauffé avec la toison de mes agneaux;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

Si j’ai secoué ma main contre un orphelin, parce que je voyais mon appui dans la porte:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

Que mon épaule se démette de sa jointure, et que mon bras cassé se détache de l’os!

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Car la calamité de la part de Dieu m’était une frayeur, et devant sa grandeur je ne pouvais rien…

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Si j’ai mis ma confiance dans l’or, si j’ai dit à l’or fin: C’est à toi que je me fie;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

Si je me suis réjoui de ce que mes biens étaient grands, et de ce que ma main avait beaucoup acquis;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

Si j’ai vu le soleil quand il brillait, et la lune quand elle marchait dans sa splendeur,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

Et que mon cœur ait été séduit en secret, et que ma bouche ait embrassé ma main, –

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

Cela aussi serait une iniquité punissable par le juge, car j’aurais renié le Dieu qui est en haut; …

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

Si je me suis réjoui dans la calamité de celui qui me haïssait, si j’ai été ému de joie lorsque le malheur l’a trouvé; –

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

Même je n’ai pas permis à ma bouche de pécher, de demander sa vie par une exécration; …

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

Si les gens de ma tente n’ont pas dit: Qui trouvera quelqu’un qui n’ait pas été rassasié de la chair de ses bêtes? –

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

L’étranger ne passait pas la nuit dehors, j’ouvrais ma porte sur le chemin; …

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

Si j’ai couvert ma transgression comme Adam, en cachant mon iniquité dans mon sein,

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

Parce que je craignais la grande multitude, et que le mépris des familles me faisait peur, et que je sois resté dans le silence et ne sois pas sorti de ma porte…

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Oh! si j’avais quelqu’un pour m’écouter! Voici ma signature. Que le Tout-puissant me réponde, et que ma partie adverse fasse un écrit!

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Ne le porterais-je pas sur mon épaule? Ne le lierais-je pas sur moi comme une couronne?

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

Je lui déclarerais le nombre de mes pas; comme un prince je m’approcherais de lui…

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Si ma terre crie contre moi, et que ses sillons pleurent ensemble,

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

Si j’en ai mangé le revenu sans argent, et que j’aie tourmenté à mort l’âme de ses possesseurs,

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

Que les épines croissent au lieu de froment, et l’ivraie au lieu d’orge! Les paroles de Job sont finies.