Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
J’avais fait un pacte avec mes yeux, et comment aurais-je arrêté mes regards sur une vierge. —
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
Quelle part, me disais-je, Dieu me réserverait-il d’en haut? Quel sort le Tout-Puissant me ferait-il de son ciel?
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
La ruine n’est-elle pas pour le méchant, et le malheur pour les artisans d’iniquité?
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Dieu ne connaît-il pas mes voies, ne compte-t-il pas tous mes pas?
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
Si j’ai marché dans le sentier du mensonge, si mon pied a couru après la fraude, —
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
que Dieu me pèse dans de justes balances, et il reconnaîtra mon innocence!
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
Si mes pas se sont écartés du droit chemin, si mon cœur a suivi mes yeux, si quelque souillure s’est attachée à mes mains, —
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
que je sème, et qu’un autre mange, que mes rejetons soient déracinés!
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
Si mon cœur a été séduit par une femme, si j’ai fait le guet à la porte de mon prochain, —
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
que ma femme tourne la meule pour un autre, que des étrangers la déshonorent!
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
Car c’est là un crime horrible, un forfait que punissent les juges;
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
un feu qui dévore jusqu’à la ruine, qui aurait détruit tous mes biens.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
Si j’ai méconnu le droit de mon serviteur ou de ma servante, quand ils étaient en contestation avec moi: —
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
Que faire, quand Dieu se lèvera? Au jour de sa visite, que lui répondrai-je?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Celui qui m’a fait dans le sein de ma mère ne l’a-t-il pas fait aussi? Un même Créateur ne nous a-t-il pas formés?
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
Si j’ai refusé aux pauvres ce qu’ils désiraient, si j’ai fait languir les yeux de la veuve,
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
si j’ai mangé seul mon morceau de pain, sans que l’orphelin en ait eu sa part: —
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
dès mon enfance il m’a gardé comme un père; dès ma naissance il a guidé mes pas.
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
Si j’ai vu le malheureux périr sans vêtements, l’indigent manquer de couverture,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
sans que ses reins m’aient béni, sans que la toison de mes agneaux l’ait réchauffé;
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
si j’ai levé la main contre l’orphelin, parce que je me voyais un appui dans les juges, —
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
que mon épaule se détache du tronc, que mon bras soit arraché de l’humérus.
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
Car je crains la vengeance de Dieu, et devant sa majesté je ne puis subsister.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
Si j’ai mis dans l’or mon assurance, si j’ai dit à l’or pur: « Tu es mon espoir; »
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
si je me suis réjoui de l’abondance de mes biens, des trésors amassés par mes mains;
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
si, en voyant le soleil jeter ses feux, et la lune s’avancer dans sa splendeur,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
mon cœur s’est laissé séduire en secret, si ma main s’est portée à ma bouche, —
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
c’est là encore un crime que punit le juge; j’aurais renié le Dieu très-haut.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
Si j’ai été joyeux de la ruine de mon ennemi, si j’ai tressailli d’allégresse quand le malheur l’a frappé: —
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
Non, je n’ai pas permis à ma langue de pécher, en demandant sa mort avec imprécation!...
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
Si les gens de ma tente ne disaient pas: « Où trouver quelqu’un qui ne soit pas rassasiés de sa table? »
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
si l’étranger passait la nuit en dehors, si je n’ouvrais pas la porte au voyageur!...
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
Si j’ai, comme font les hommes, déguisé mes fautes, et renfermé mes iniquités dans mon sein,
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
par peur de la grande assemblée, par crainte du mépris des familles, au point de me taire, et de n’oser franchir le seuil de ma porte!...
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
Oh! Qui me fera trouver quelqu’un qui m’écoute? Voilà ma signature: que le Tout-Puissant me réponde! Que mon adversaire écrive aussi sa cédule!
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
On verra si je ne la mets pas sur mon épaule, si je n’en ceins pas mon front comme d’un diadème!
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
Je rendrai compte à mon juge de tous mes pas, je m’approcherai de lui comme un prince.
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
Si ma terre crie contre moi, si j’ai fait pleurer ses sillons;
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
si j’ai mangé ses produits sans l’avoir payée, si je l’ai arrachée à ses légitimes possesseurs, —
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
qu’au lieu de froment il y naisse des épines, et de l’ivraie au lieu d’orge! Ici finissent les discours de Job.
