Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
“I made a covenant for my eyes, And how do I attend to a virgin?
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
And what [is] the portion of God from above? And the inheritance of the Mighty from the heights?
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
Is not calamity to the perverse? And strangeness to workers of iniquity?
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Does He not see my ways, And number all my steps?
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
If I have walked with vanity, And my foot hurries to deceit,
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
He weighs me in righteous balances, And God knows my integrity.
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
If my step turns aside from the way, And my heart has gone after my eyes, And blemish has cleaved to my hands,
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
Let me sow—and another eat, And let my products be rooted out.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
If my heart has been enticed by a woman, And I laid wait by the opening of my neighbor,
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
Let my wife grind to another, And let others bend over her.
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
For it [is] a wicked thing, and a judicial iniquity;
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
For it [is] a fire, it consumes to destruction, And takes root among all my increase,
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
If I despise the cause of my manservant, And of my handmaid, In their contending with me,
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
Then what do I do when God arises? And when He inspects, What do I answer Him?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Did He that made me in the womb not make him? Indeed, One prepares us in the womb.
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I withhold the poor from pleasure, And consume the eyes of the widow,
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
And I eat my morsel by myself, And the orphan has nothing [to] eat of it,
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
(But from my youth He grew up with me as [with] a father, And from the belly of my mother I am led),
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
If I see [any] perishing without clothing, And there is no covering for the needy,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
If his loins have not blessed me, And from the fleece of my sheep He does not warm himself,
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
If I have waved my hand at the fatherless, When I see [him] in the gate of my court,
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
Let my shoulder fall from its blade, And the bone from my arm be broken.
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
For calamity [from] God [is] a dread to me, And because of His excellence I am not able.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
If I have made gold my confidence, And to the pure gold have said, My trust;
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
If I rejoice because my wealth [is] great, And because my hand has found abundance,
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
If I see the light when it shines, And the precious moon walking,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
And my heart is enticed in secret, And my hand kisses my mouth,
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
It also [is] a judicial iniquity, For I had lied to God above.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
If I rejoice at the ruin of my hater, And stirred up myself when evil found him,
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
Indeed, I have not permitted my mouth to sin, To ask with an oath his life.
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
If not, say, O men of my tent: O that we had of his flesh, we are not satisfied.
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
A stranger does not lodge in the street, I open my doors to the traveler.
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
If I have covered my transgressions as Adam, To hide my iniquity in my bosom,
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
Because I fear a great multitude, And the contempt of families frightens me, Then I am silent, I do not go out of the opening.
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
Who gives to me a hearing? Behold, my mark. The Mighty One answers me, And my adversary has written a bill.
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
If not—on my shoulder I take it up, I bind it [as] a crown on myself.
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
The number of my steps I tell Him, As a leader I approach Him.
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
If my land cries out against me, And together its furrows weep,
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
If I consumed its strength without money, And the life of its possessors, I have caused to breathe out,
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
Instead of wheat let a thorn go forth, And instead of barley a useless weed!” The words of Job are finished.
