Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

I made a covenant with mine eyes; why then should I think upon a maid?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

For what portion of God is there from above? and what inheritance of the Almighty from on high?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Is not destruction to the wicked? and a strange punishment to the workers of iniquity?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Does not he see my ways, and count all my steps?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

If I have walked with vanity, or if my foot has hasted to deceit;

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

Let me be weighed in an even balance that God may know mine integrity.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

If my step has turned out of the way, and mine heart walked after mine eyes, and if any blot has cleaved to mine hands;

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

Then let me sow, and let another eat; yea, let my offspring be rooted out.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

If mine heart have been deceived by a woman, or if I have laid wait at my neighbour's door;

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

For this is an heinous crime; yea, it is an iniquity to be punished by the judges.

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

For it is a fire that consumes to destruction, and would root out all mine increase.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

If I did despise the cause of my manservant or of my maidservant, when they contended with me;

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

What then shall I do when God rises up? and when he visits, what shall I answer him?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

Did not he that made me in the womb make him? and did not one fashion us in the womb?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

If I have withheld the poor from their desire, or have caused the eyes of the widow to fail;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless has not eaten thereof;

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(For from my youth he was brought up with me, as with a father, and I have guided her from my mother's womb; )

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

If I have seen any perish for lack of clothing, or any poor without covering;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

If I have lifted up my hand against the fatherless, when I saw my help in the gate:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

Then let mine arm fall from my shoulder blade, and mine arm be broken from the bone.

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

For destruction from God was a terror to me, and by reason of his highness I could not endure.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

If I have made gold my hope, or have said to the fine gold, You are my confidence;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

If I rejoice because my wealth was great, and because mine hand had got much;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness;

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

And my heart has been secretly enticed, or my mouth has kissed my hand:

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

This also were an iniquity to be punished by the judge: for I should have denied the God that is above.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

If I rejoice at the destruction of him that hated me, or lifted up myself when evil found him:

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

Neither have I suffered my mouth to sin by wishing a curse to his soul.

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

If the men of my tabernacle said not, Oh that we had of his flesh! we cannot be satisfied.

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

The stranger did not lodge in the street: but I opened my doors to the traveller.

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

If I covered my transgressions as Adam, by hiding mine iniquity in my bosom:

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

Did I fear a great multitude, or did the contempt of families terrify me, that I kept silence, and went not out of the door?

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Oh that one would hear me! behold, my desire is, that the Almighty would answer me, and that mine adversary had written a book.

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Surely I would take it upon my shoulder, and bind it as a crown to me.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

If my land cry against me, or that the furrows likewise thereof complain;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the owners thereof to lose their life:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

Let thistles grow instead of wheat, and cockle instead of barley. The words of Job are ended.