Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

I made a covenant with mine eyes; and how should I fix my regard upon a maid?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

For what would have been [my] portion of God from above, and what the heritage of the Almighty from on high?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Is not calamity for the unrighteous? and misfortune for the workers of iniquity?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Doth not he see my ways, and number all my steps?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

If I have walked with falsehood, and my foot hath hasted to deceit,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

(Let me be weighed in an even balance, and God will take knowledge of my blamelessness; )

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

If my step have turned out of the way, and my heart followed mine eyes, and if any blot cleaveth to my hands;

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

Let me sow, and another eat; and let mine offspring be rooted out.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

If my heart have been enticed unto a woman, so that I laid wait at my neighbour's door,

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

Let my wife grind for another, and let others bow down upon her.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

For this is an infamy; yea, it is an iniquity [to be judged by] the judges:

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

For it is a fire that consumeth to destruction, and would root out all mine increase.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

If I have despised the cause of my bondman or of my bondmaid, when they contended with me,

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

What then should I do when God riseth up? and if he visited, what should I answer him?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

Did not he that made me in the womb make him? and did not One fashion us in the womb?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

If I have withheld the poor from [their] desire, or caused the eyes of the widow to fail;

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

Or have eaten my morsel alone, so that the fatherless ate not thereof,

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(For from my youth he grew up with me as with a father, and I have guided the [widow] from my mother's womb; )

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

If I have seen any perishing for want of clothing, or any needy without covering;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my lambs;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

If I have lifted up my hand against an orphan, because I saw my help in the gate:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

[Then] let my shoulder fall from the shoulder-blade, and mine arm be broken from the bone!

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

For calamity from God was a terror to me, and by reason of his excellency I was powerless.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

If I have made gold my hope, or said to the fine gold, My confidence!

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

If I rejoiced because my wealth was great, and because my hand had gotten much;

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

If I beheld the sun when it shone, or the moon walking in brightness,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

And my heart have been secretly enticed, so that my mouth kissed my hand:

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

This also would be an iniquity for the judge, for I should have denied the God who is above.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

If I rejoiced at the destruction of him that hated me, and exulted when evil befell him;

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

(Neither have I suffered my mouth to sin by asking his life with a curse; )

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

If the men of my tent said not, Who shall find one that hath not been satisfied with his meat? —

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

The stranger did not lodge without; I opened my doors to the pathway.

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

If I covered my transgressions as Adam, by hiding mine iniquity in my bosom,

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

Because I feared the great multitude, and the contempt of families terrified me, so that I kept silence, and went not out of the door, ...

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

Oh that I had one to hear me! Behold my signature: let the Almighty answer me! And let mine opponent write an accusation!

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Would I not take it upon my shoulder? I would bind it on to me [as] a crown;

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I come near to him.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

If my land cry out against me, and its furrows weep together;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

If I have eaten the fruits thereof without money, and have tormented to death the souls of its owners:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

Let thistles grow instead of wheat, and tares instead of barley. The words of Job are ended.