Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

I made a covenant with mine eyes, and I will not think upon a virgin.

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

Now what portion has God given from above? and is there an inheritance [given] of the Mighty One from the highest?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

Alas! destruction to the unrighteous, and rejection to them that do iniquity.

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Will he not see my way, and number all my steps?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

But if I had gone with scorners, and if too my foot has hasted to deceit:

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

(for I am weighed in a just balance, and the Lord knows my innocence: )

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

if my foot has turned aside out of the way, or if mine heart has followed mine eye, and if too I have touched gifts with my hands;

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

then let me sow, and let others eat; and let me be uprooted on the earth.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

If my heart has gone forth after another man's wife, and if I laid wait at her doors;

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

then let my wife also please another, and let my children be brought low.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

For the rage of anger is not to be controlled, [in the case] of defiling [another] man's wife.

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

For it is a fire burning on every side, and whoever it attacks, it utterly destroys.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

And if too I despised the judgement of my servant or [my] handmaid, when they pleaded with me;

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

what then shall I do if the Lord should try me? and if also he should at all visit me, can I make an answer?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

Were not they too formed as I also was formed in the womb? yes, we were formed in the same womb.

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

But the helpless missed not whatever need they had, and I did not cause the eye of the widow to fail.

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

And if too I ate my morsel alone, and did not impart [of it] to the orphan;

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

(for I nourished [them] as a father from my youth and guided [them] from my mother's womb.)

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

And if too I overlooked the naked as he was perishing, and did not clothe him;

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

and if the poor did not bless me, and their shoulders were [not] warmed with the fleece of my lambs;

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

if I lifted my hand against an orphan, trusting that my strength was far superior [to his]:

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

let them my shoulder start from the blade-bone, and my arm be crushed off from the elbow.

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

For the fear of the Lord constrained me, and I can’t bear up by reason of his burden.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

If I made gold my treasure, and if too I trusted the precious stone;

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

and if too I rejoiced when my wealth was abundant, and if too I laid my hand on innumerable [treasures]:

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

(do we not see the shining sun eclipsed, and the moon waning? for they have not [power to continue]: )

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

and if my heart was secretly deceived, and if I have laid my hand upon my mouth and kissed it:

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

let this also then be reckoned to me as the greatest iniquity: for I [should] have lied against the Lord Most High.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

And if too I was glad at the fall of mine enemies, and mine heart said, Aha!

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

let then mine ear hear my curse, and let me be a byword amongst my people in my affliction.

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

And if too my handmaids have often said, Oh that we might be satisfied with his flesh; (whereas I was very kind:

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

for the stranger did not lodge without, and my door was opened to every one that came: )

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

or if too having sinned unintentionally, I hid my sin;

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

(for I did not stand in awe of a great multitude, so as not to declare boldly before them: ) and if too I permitted a poor man to go out of my door with an empty bosom:

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

(Oh that I had a hearer, ) and if I had not feared the hand of the Lord; and [as to] the written charge which I had against any one,

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

I would place [it] as a chaplet on my shoulders, and read it.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

And if I did not read it and return it, having taken nothing from the debtor:

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

If at any time the land groaned against me, and if its furrows mourned together;

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

and if I ate its strength alone without price, and if I too grieved the heart of the owner of the soil, by taking [anything] from [him]:

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

then let the nettle come up to me instead of wheat, and a bramble instead of barley. And Job ceased speaking.