Job 31
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
“I have made a covenant with my eyes. How then could I gaze with desire at a virgin?
2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
For what is the allotment of God from above, or the heritage from the Almighty on high?
3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
Does not disaster come to the unjust and calamity to the workers of iniquity?
4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Does He not see my ways and count my every step?
5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
If I have walked in falsehood or my foot has rushed to deceit,
6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
let God weigh me with honest scales, that He may know my integrity.
7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
If my steps have turned from the path, if my heart has followed my eyes, or if impurity has stuck to my hands,
8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
then may another eat what I have sown, and may my crops be uprooted.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
If my heart has been enticed by my neighbor’s wife, or I have lurked at his door,
10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
then may my own wife grind grain for another, and may other men sleep with her.
11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
For that would be a heinous crime, an iniquity to be judged.
12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
For it is a fire that burns down to Abaddon; it would root out my entire harvest.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
If I have rejected the cause of my manservant or maidservant when they made a complaint against me,
14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
what will I do when God rises to judge? How will I answer when called to account?
15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
Did not He who made me in the womb also make them? Did not the same One form us in the womb?
16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I have denied the desires of the poor or allowed the widow’s eyes to fail,
17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
if I have eaten my morsel alone, not sharing it with the fatherless—
18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
though from my youth I reared him as would a father, and from my mother’s womb I guided the widow—
19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
if I have seen one perish for lack of clothing, or a needy man without a cloak,
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
if his heart has not blessed me for warming him with the fleece of my sheep,
21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
if I have lifted up my hand against the fatherless because I saw that I had support in the gate,
22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
then may my arm fall from my shoulder and be torn from its socket.
23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
For calamity from God terrifies me, and His splendor I cannot overpower.
24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
If I have put my trust in gold or called pure gold my security,
25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
if I have rejoiced in my great wealth because my hand had gained so much,
26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
if I have beheld the sun in its radiance or the moon moving in splendor,
27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
so that my heart was secretly enticed and my hand threw a kiss from my mouth,
28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
this would also be an iniquity to be judged, for I would have denied God on high.
29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
If I have rejoiced in my enemy’s ruin, or exulted when evil befell him—
30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
I have not allowed my mouth to sin by asking for his life with a curse—
31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
if the men of my house have not said, ‘Who is there who has not had his fill?’—
32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
but no stranger had to lodge on the street, for my door has been open to the traveler—
33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
if I have covered my transgressions like Adam by hiding my guilt in my heart,
34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
because I greatly feared the crowds and the contempt of the clans terrified me, so that I kept silent and would not go outside—
35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
(Oh, that I had one to hear me! Here is my signature. Let the Almighty answer me; let my accuser compose an indictment.
36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
Surely I would carry it on my shoulder and wear it like a crown.
37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
I would give account of all my steps; I would approach Him like a prince.)—
38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
if my land cries out against me and its furrows weep together,
39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
if I have devoured its produce without payment or broken the spirit of its tenants,
40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
then let briers grow instead of wheat and stinkweed instead of barley.” Thus conclude the words of Job.
