Job 30
1 Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.
Kodwa khathesi abatsha kulami ngensuku bayangihleka, oyise babo engangingabadelela ukubafaka lezinja zomhlambi wami.
2 Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.
Yebo, amandla ezandla zabo ayengaba yini kimi, ukuvuthwa kwabo sekuphelile?
3 De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;
Ngenswelo langendlala bajujukile, bangqathuze elizweni elomileyo, elalikade liyinkangala legwadule.
4 de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;
Abakha imibhida yetshwayi enkotheni, lempande yesihlahla serotemu iyikudla kwabo.
5 de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;
Baxotshwa phakathi kwabantu; bamemeza ngabo kungathi lisela;
6 de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;
ukuthi bahlale eliweni lezihotsha, imigodi yenhlabathi, lamadwala.
7 imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.
Bayakhonya phakathi kwenkotha, babuthane phansi kokhula.
8 Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.
Bangabantwana beziphukuphuku, yebo abantwana abangelabizo; betshaywa, bexotshwa emhlabeni.
9 Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.
Khathesi sengiyingoma yabo, sengiyisiga sabo.
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.
Banengwa yimi, bamela khatshana lami; kabayekeli ukungikhafulela ebusweni ngamathe.
11 Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.
Ngoba ukhulule intambo yami, wangicindezela, ngakho balahle itomu phambi kwami.
12 Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;
Ngakwesokunene abatsha bayasukuma, bafuqa inyawo zami, bangivusela indlela zabo zokubhubhisa.
13 de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;
Badiliza indlela yami, bancedisa ukuqhubela phambili incithakalo yami, kabalamncedisi.
14 de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.
Beza kungathi bafohlela esikhaleni esibanzi; phakathi kwencithakalo batheleka.
15 Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.
Izesabiso ziphendukele phezu kwami; baxotshana lodumo lwami njengomoya, lempumelelo yami yedlula njengeyezi.
16 Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.
Khathesi-ke umphefumulo wami uyazithulula phezu kwami; insuku zosizi zingibambile.
17 Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.
Ubusuku bugwaza amathambo ami phakathi kwami, lokungingqathuzayo kakuphumuli.
18 Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.
Ngobunengi bamandla akhe isembatho sami siyaguqulwa; uyangibhinca njengesiphika sebhatshi lami.
19 Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
Ungiphosele odakeni, senginjengothuli lomlotha.
20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.
Ngiyakhala kuwe, kodwa kawungiphenduli; ngiyasukuma, unginanzelele nje.
21 Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.
Usuphenduke waba lesihluku kimi; ngamandla esandla sakho umelana lami.
22 Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.
Ungiphakamisela emoyeni, ungigadise kuwo, ungincibilikisele kusiphepho.
23 Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.
Ngoba ngiyazi ukuthi uzangibuyisela ekufeni, lendlini emiselwe bonke abaphilayo.
24 Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?
Kodwa umuntu kayikwelulela isandla engcwabeni, kumbe encithakalweni yakhe akhalele usizo.
25 Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?
Kangimkhalelanga inyembezi yini owayelensuku ezilukhuni, umphefumulo wami wadabuka ngongumyanga?
26 Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.
Lapho ngilindele okuhle, kweza okubi; lapho ngilindele ukukhanya, kweza umnyama.
27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.
Imibilini yami yabila, kayithulanga, lensuku zosizi zingandulele.
28 Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.
Ngahamba ngilila, kungelalanga; ngasukuma ebandleni ngakhalela usizo.
29 Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.
Ngingumfowabo wemigobho, lomngane wezintshe.
30 Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.
Isikhumba sami simnyama phezu kwami, lamathambo ami atshile ngokutshisa.
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.
Ichacho lami selibe yisililo, lomhlanga wami uyilizwi labakhala inyembezi.
