Job 30

1 Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

« Kasi sik’oyo, nakomi eloko ya kotiola epai ya bilenge oyo batata na bango bazangaki tina, mpe oyo nakokaki kutu te kopesa nzela ya kolia esika moko na mbwa na ngai, oyo ezalaki kobatela bibwele na ngai.

2 Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

Makasi ya maboko na bango ekokaki kutu kosunga ngai na nini? Pamba te basilaki makasi na nzoto,

3 De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

bazalaki bato bakawuka na nzala mpe na kozanga, bato oyo bazalaki kolia mabele ya esobe mpe ezanga matiti.

4 de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

Bazalaki kobuka matiti ya mungwa kati na banzete mpe kolia misisa ya banzete mike.

5 de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

Babenganaki bango kati na bato na bango, babelelaki bango lokola miyibi.

6 de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

Bazalaki kovanda na nzela ya mayi ekawuka, kati na mabulu ya mabele mpe ya mabanga;

7 imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

bazalaki kolela lokola banyama kati na banzete mike ya nzube, bazalaki kosangana na se ya banzete mikuse.

8 Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

Bana oyo batata na bango bazanga mayele mpe bazanga kombo babenganaki bango libanda ya mboka.

9 Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

Sik’oyo, bana na bango ya mibali bakomi koseka ngai na banzembo, nakomi lisapo kati na minoko na bango.

10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

Bazali koyina ngai mpe bakimi mosika na ngai, bazali na somo te ya kobwakela ngai soyi na elongi.

11 Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

Mpo ete Nzambe alembisi singa ya tolotolo na ngai mpe ayokisi ngai soni, bazali komipekisa na likambo moko te liboso na ngai.

12 Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

Na loboko na ngai ya mobali, lisanga ya bato mabe ezali kobundisa ngai, batie mitambo na makolo na ngai, batie mabaku na nzela na ngai mpo na kosala ngai mabe;

13 de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

bakangi nzela na ngai, balongi kobebisa ngai atako moto moko te asungaki bango.

14 de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

Bazali koya lokola na nzela ya lidusu ya monene, bazali kobunda-bunda kati na ndako ebukana.

15 Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

Somo elati ngai, lokumu na ngai ekeyi lokola mopepe, bomengo na ngai elimwe lokola lipata.

16 Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

Sik’oyo, bomoi na ngai ekeyi, mpe mikolo ya pasi ekangi ngai.

17 Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

Butu ezali kotobola mikuwa na ngai mpe pasi ezali kozangisa ngai pongi.

18 Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

Na nguya na yango, pasi ekomi lokola kingo ya nzambala na ngai.

19 Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

Nzambe abwaki ngai na potopoto, mpe nakomi lokola putulu ya mabele to ya moto.

20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

Oh Nzambe, nazali koganga epai na Yo, kasi ozali kopesa ngai eyano te; natelemi, kasi ozali kotala ngai kaka pamba.

21 Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

Obongwani monguna ya kanza mpo na ngai, ozali kobundisa ngai na nguya ya loboko na Yo.

22 Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

Omemi ngai liboso ya mopepe mpe otiki ete mopepe yango emema ngai, bongo epumbwisi ngai mosika.

23 Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

Nayebi ete ozali komema ngai na kufa, na esika oyo obongisa mpo na bato ya bomoi.

24 Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

Kasi boni, moto oyo azali kokufa akoki kotombola ata loboko te? Moto oyo azali na pasi, akoki te kosenga lisungi?

25 Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

Boni, nazalaki kolela te elongo na bato oyo bazalaki na pasi? Motema na ngai eyokelaki babola mawa te?

26 Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

Nazelaki esengo, kasi pasi nde ekomeli ngai; nazelaki pole, kasi molili nde ekomeli ngai.

27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

Motema na ngai ezali kobaluka kati na ngai, wuta mokolo pasi oyo ekomeli ngai.

28 Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

Nakomi mwindo, kasi moyi te nde eyindisi ngai; kati na lisanga, nakomi kaka kotelema mpe kobelela mpo na koluka lisungi.

29 Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

Nakoma ndeko ya mbwa ya zamba mpe moninga ya maligbanga.

30 Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

Poso na ngai ya nzoto eyindi mpe ekomi kokweya-kweya, mikuwa na ngai ekawuki na moyi.

31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.

Lindanda na ngai etikali kaka mpo na matanga, mpe flite na ngai, mpo na kosunga mingongo ya baleli. »