Job 30

1 Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

Hianagi menina kasefa vahe'mo'za kiza zokago ke hunenante'za huhaviza hunante'naze. Ana kasefa vahe'mokizmi zamafahe'za nagri sipisipima kegavama nehaza kraramina zamagra kegava hugara osu'naze.

2 Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

Hagi nagrama zamagoana hankave'zamia omane'neanki'za nagrira e'za eme naza hugara osu'naze. Na'ankure hankavezmimo'a hago zamagripintira vagare'ne.

3 De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

Ana vahe'mokizmia zamunte omanege'za, zamagaku nehu'za atre'za vu'za vahe omani ka'ma kokampi umani'ne'za, kenagera ne'zankura hake'za vano hu'naze.

4 de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

Ana nehu'za trazampintira aka tra'zana hu'za nene'za, brumu zafamofo rafu'na'anena eri tasagi hu'za ne'naze.

5 de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

Ana vahera kumapintira zamahe kasopenetre'za, kumzufa vaheku'ma nehazaza hu'za kezatizmante'naze.

6 de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

Ana'ma hazage'za vu'za, tinkagomupine muri kampine, have kampine umani'naze.

7 imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

Anantegama umani'ne'za trazampi vano nehu'za, donki afu'mo'zama nehazaza hu'za ana trazampina eri tru hu'za mani'ne'za krafage hu'naze.

8 Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

Hagi ana vahera zamagia omaneno neginagi vahe mani'nazanki'za zamahe kasopazage'za fre'naze.

9 Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

Hagi ana vahe'mokizmi mofavre naga'mo'za, nagirevare zagamera nehu'za, huhaviza hunante'naze. Ana nehu'za nagrikura kiza zokago ke hunante'za, nazeri nagaze hu'naze.

10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

Nagra zamagri zamavurera mago havi zaga manuge'za zamefi hunenami'za, nagritera erava'o nosu'za, navufi zamavetu ahenante'naze.

11 Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

Ati karima reragareaza huno Anumzamo'a knaza namino nazeri ante ravahege'za, nazano hunante'naku'ma haza zana amne hu'naze.

12 Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

Hazenke zama nehaza kasefa vahe'mo'za nazantmaga kazigatira oti'za, narotago hazage'na fre'na vano nehuge'za, kama vanufina krifu eme anaginte'naze.

13 de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

Nagri'ma nazeri haviza nehu'za keonke'zama eri kazigati maka zana nehu'za, kama nevufina eme rehiza nehu'za, zamagrama antahi'zana agri'ma azahu vahera omani'ne hu'za nehaze.

14 de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

Nagri'ma ha'ma hunantenaku'ma e'nazana vahe'mo'za, maka kazigati ankariserami'za e'za eme nazeri haviza hu'naze.

15 Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

Ana hige'na menina tusi koro nehugeno, zaho'mo hampo erino viaza huno knare nagima e'neruazane fenozaninena erino vu'ne.

16 Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

Hagi nagra menina hago fri'za nehugeno, natazamo'a maka zupa nazeri haviza nehie.

17 Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

Kenagera zaferinanimo'a tusi nata negrigeno, ana natazamo'a naterenora novie.

18 Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

Anumzamo'a hankavenentake azantetira kukenagna huno rufitenante'ne. Ana hu'neno azantetira za'za kukenama antaninoa kenamofo nananke kama'are azerino nanankena nazeri pro hu'za nehie.

19 Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

Ana huteno hapapi matevuno natrege'na, kugusopagna nehu'na tanefakna hu'noe.

20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

Ana hige'na naza hananegu Anumzamoka kagritega krafagea hu'noanagi, keni'arera nona osu'nane. Ana nehunka kagri kavure oti'noanagi, nagrira kamefi hunami'nane.

21 Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

Kagra karimpa ahenenantenka, hankavenentake kazanteti nazeri haviza nehane.

22 Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

Kagra kagigagi zaho atrankeno eno eme nazeri sga huno nefregenka, kagra ununko atrankeno eno eme nazeri haviza hu'ne.

23 Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

Ana'ma nehanke'na nagrama antahuana, kagra nahe fritenka hunantesnanke'na maka vahe'mo'zama fri'za nevaza kumatega vugahue hu'na nagesa antahi'noe.

24 Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

Hagi mago vahe'mo'ma knafima mani'neno'ma azahu zanku'ma krafama nehanigeno'a, tamagerfa huno mago'mo azana anteno aza hugahie.

25 Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

Nagrama ko'ma knare hu'na mani'ne'na, knazampima mani'za vahekura zavira atenezmante'na, zamunte omane vahekura nagu'afina tusiza hu'na keke huzmante'noe.

26 Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

Hianagi nagritera knare'za fore hanie hu'nama amuha'ma hu'noa zana forera osigeno, kefo zamo nagritera ne-egeno, tavi masagu'ma avegama ante'noana omegeno hanizamo e'ne.

27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

Nagu'amo'a hazenkefi manino ne-eno mani frua osu'ne. Ana higeno maka zupa natazamo nazeri havizantfa hu'ne.

28 Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

Nagrira knazamo rentrako higena hanizampi vano nehu'na, tavira onke'noe. Ana nehu'na kuma amu'nompima vahe'ma vano nehazafi mani'ne'na, iza naza hugahieha nehu'na zavira ate'noe.

29 Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

Ana nehu'na zavi'matoa nagerumo'a, afi kramo'ene za'za agempunane namagu'ma ostritiema nehaza namamo'enema krafama neha'aza hu'ne.

30 Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

Navufgamo'a ru ko'nagifa nehegeno, zaferinanifintira tusi amuho nehuno teve rukaru hu'ne.

31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.

Nagra hapue nehaza zavena nehe'na, nasunku zagamera nehu'na, konkena nere'na zavi zagamera hu'noe.