Job 30

1 Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

但如今，比我年少的人戏笑我； 其人之父我曾藐视， 不肯安在看守我羊群的狗中。

2 Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

他们壮年的气力既已衰败， 其手之力与我何益呢？

3 De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

他们因穷乏饥饿，身体枯瘦， 在荒废凄凉的幽暗中啃干燥之地，

4 de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

在草丛之中采咸草， 罗腾的根为他们的食物。

5 de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

他们从人中被赶出； 人追喊他们如贼一般，

6 de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

以致他们住在荒谷之间， 在地洞和岩穴中；

7 imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

在草丛中叫唤， 在荆棘下聚集。

8 Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

这都是愚顽下贱人的儿女； 他们被鞭打，赶出境外。

9 Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

现在这些人以我为歌曲， 以我为笑谈。

10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

他们厌恶我，躲在旁边站着， 不住地吐唾沫在我脸上。

11 Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

松开他们的绳索苦待我， 在我面前脱去辔头。

12 Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

这等下流人在我右边起来， 推开我的脚，筑成战路来攻击我。

13 de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

这些无人帮助的， 毁坏我的道，加增我的灾。

14 de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

他们来如同闯进大破口， 在毁坏之间滚在我身上。

15 Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

惊恐临到我， 驱逐我的尊荣如风； 我的福禄如云过去。

16 Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

现在我心极其悲伤； 困苦的日子将我抓住。

17 Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

夜间，我里面的骨头刺我， 疼痛不止，好像啃我。

18 Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

因 神的大力，我的外衣污秽不堪， 又如里衣的领子将我缠住。

19 Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

神把我扔在淤泥中， 我就像尘土和炉灰一般。

20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

主啊，我呼求你，你不应允我； 我站起来，你就定睛看我。

21 Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

你向我变心，待我残忍， 又用大能追逼我，

22 Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

把我提在风中，使我驾风而行， 又使我消灭在烈风中。

23 Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

我知道要使我临到死地， 到那为众生所定的阴宅。

24 Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

然而，人仆倒岂不伸手？ 遇灾难岂不求救呢？

25 Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

人遭难，我岂不为他哭泣呢？ 人穷乏，我岂不为他忧愁呢？

26 Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

我仰望得好处，灾祸就到了； 我等待光明，黑暗便来了。

27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

我心里烦扰不安， 困苦的日子临到我身。

28 Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

我没有日光就哀哭行去 ； 我在会中站着求救。

29 Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

我与野狗为弟兄， 与鸵鸟为同伴。

30 Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

我的皮肤黑而脱落； 我的骨头因热烧焦。

31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.

所以，我的琴音变为悲音； 我的箫声变为哭声。