Job 30
1 Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.
但現今年紀小於我的人，都嘲笑我；這些人的父親，我都不屑於列在守我羊群的狗中。
2 Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.
他們的精力已經喪失，他們手臂的力量，對我還有何用﹖
3 De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;
他們因貧乏和饑饉而消瘦，咀嚼曠野裏的草根，以及荒山野嶺所生的荊棘。
4 de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;
他們由叢莽中採取鹹菜，以杜松根做自己的食物。
5 de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;
人將他們由人群中逐出，在他們後面喊叫有如追賊；
6 de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;
他們只得避居於深谷，住在山洞和岩穴中；
7 imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.
在荊棘叢中哀歎，在葛藤下蝟縮。
8 Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.
這些人都是流氓的後代，都是無名氏之子孫，由本國驅逐境外的。
9 Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.
但現今我竟成了他們的歌謠，做了他們的話柄。
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.
他們因憎惡我而遠離我，竟任意向我臉上吐唾沫。
11 Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.
他們解開了韁繩以攻擊我，在我面前除掉了轡頭。
12 Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;
下流之輩在我右邊起來，向我投擲石頭，築成一條使我喪亡的路。
13 de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;
他們破壞了我的道路，使我跌仆，卻沒有人阻止他們。
14 de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.
他們由寬大的缺口進入，輾轉於廢墟之中。
15 Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.
恐怖臨於我身，我的尊榮如被風吹散，我的救恩如浮雲逝去。
16 Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.
現今我的心神已頹廢，憂患的日子不放鬆我。
17 Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.
夜間痛苦刺透我骨，我的脈絡都不得安息。
18 Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.
天主以大力抓住我的衣服，握緊我長衣的領口，
19 Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
將我投入泥中，使我變成灰土。
20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.
天主啊! 我向你呼號，你不回答我；我立起來，你也不理睬我。
21 Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.
你對我變成了暴君，用你有力的手迫害我。
22 Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.
你將我提起，乘風而去，使我在狂風中飄搖不定。
23 Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.
我知道你要導我於死亡，到眾生聚集的家鄉。
24 Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?
若窮人遇到不幸向我求救，我豈不伸手去援助他﹖
25 Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?
他人遭難，我豈沒有流淚﹖人窮乏，我的心豈沒有憐憫﹖
26 Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.
我希望幸福，來的卻是災禍；我期待光明，黑暗反而來臨。
27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.
我內心煩惱不安，痛苦的日子常臨於我。
28 Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.
我憂悶而行，無人安慰我，我要在集會中起立喊冤。
29 Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.
我成了豺狼的兄弟，成了駝鳥的伴侶。
30 Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.
我的皮膚變黑，我的骨頭因熱灼焦，
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.
我的琴瑟奏出哀調，我的簫笛發出哭聲。
