Job 3
1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Después de esto abrió Job su boca y maldijo el día de su nacimiento.
2 Og Job svarede og sagde:
Tomando Job la palabra dijo:
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
“¡Perezca el día en que nací, y la noche que dijo: Ha sido concebido varón!
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Conviértase aquel día en tinieblas; no pregunte por él Dios desde lo alto, ni resplandezca sobre él la luz.
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Oscurézcanlo tinieblas y sombra de muerte; cúbralo densa niebla, sea espantosa la negrura de aquel día.
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Apodérese de aquella noche la oscuridad; no se mencione entre los días del año, ni se registre en el cómputo de los meses.
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Cuéntese aquella noche entre las estériles, en que no se oye canto de alegría.
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Maldíganla los que saben maldecir los días, los que saben despertar a Leviatán.
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Eclípsense las estrellas de sus albores; espere la luz, que nunca le venga, no vea jamás los párpados de la aurora;
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
por cuanto no cerró las puertas del seno y no ocultó a mis ojos los dolores.
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
¿Por qué no morí en el seno de mi madre, ni expiré al salir de sus entrañas?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
¿Por qué me acogieron las rodillas (de mi padre), y los pechos para que mamara?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Pues ahora reposaría yo en el silencio, dormiría, y así tendría reposo,
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
con los reyes y consejeros de la tierra, que se edificaron mausoleos,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
o con los príncipes que tenían oro, y llenaron sus casas de plata;
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
o no existiría, como aborto secreto, como los niños que no llegan a ver la luz.
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
Allí los malvados cesan de hacer violencias, descansan los fatigados,
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
gozan los cautivos todos de paz, no oyen ya la voz del sobrestante.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Allí se hallan chicos y grandes, y también el siervo libre de su amo.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
¿Por qué conceder luz a los desdichados, y vida a los amargos de espíritu?
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
A los que esperan la muerte, que no viene, aunque la buscan cavando con más empeño que un tesoro.
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
Se alegran con júbilo y son felices al hallar el sepulcro.
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
¿(Por qué dar vida) al hombre cuyo camino está encubierto, y a quien Dios tiene cercado?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
En vez de comer me alimento con suspiros, y mis gemidos se derraman como agua.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Lo que temía, eso me ha sucedido, y lo que recelaba, eso me ha sobrevenido.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Estoy sin tranquilidad, sin paz, sin descanso, se ha apoderado de mí la turbación.”
