Job 3
1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Emva kwalokho uJobe wavula umlomo wakhe, waqalekisa usuku lwakhe.
2 Og Job svarede og sagde:
UJobe wasephendula wathi:
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
Kalubhubhe usuku engazalwa ngalo, lobusuku okwathiwa ngalo: Kukhulelwe umntwana wesilisa.
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Lolosuku kalube ngumnyama, uNkulunkulu angalunanzi ephezulu, lokukhanya kungalukhanyisi.
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Umnyama lethunzi lokufa kakuluhlenge, iyezi lihlale phezu kwalo, umnyama welanga ulwesabise.
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Lobobusuku, umnyama ububambe, lungathokozi ensukwini zomnyaka, lungezi kunani lezinyanga.
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Khangela, lobobusuku kabube yinyumba, umsindo wentokozo ungangeni kubo.
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Kababuqalekise abaqalekisi bosuku, abalungele ukuvusa uLeviyathani.
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Zibe mnyama inkanyezi zokusa kwabo, bulindele ukukhanya, kodwa kungabi khona, bungaboni inkophe zokusa.
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
Ngoba bungavalanga iminyango yesisu sikamama wami, bungafihlanga usizi emehlweni ami.
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
Kungani ngingafanga kusukela esizalweni, ngiphele ekuphumeni kwami esiswini?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
Kungani amadolo angandulela? Kungani lamabele ukuthi ngimunye?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Ngoba khathesi ngabe ngacambalala ngathula, ngalala, khona ngaba lokuphumula,
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
kanye lamakhosi labeluleki bomhlaba abazakhela amanxiwa,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
kumbe kanye leziphathamandla ezazilegolide ezagcwalisa izindlu zazo ngesiliva.
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
Kumbe njengomphunzo ofihliweyo ngingabi khona, njengensane ezingabonanga ukukhanya.
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
Lapho ababi bayekela ukuhlupha, lapho abakhathele ngamandla bephumula.
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
Izibotshwa ziyaphumula ndawonye, kazizwa ilizwi lomcindezeli.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Omncinyane lomkhulu balapho, lesigqili sikhululekile enkosini yaso.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
Kungani enika ukukhanya kohluphekayo, lempilo kwabalokubaba komphefumulo;
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
abalindele ukufa, kodwa kungekho, bekugebha kulenotho efihliweyo,
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
abathabayo kakhulu ngentokozo, bajabule lapho bethola ingcwaba?
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
Emuntwini yini, ondlela yakhe ifihliwe, uNkulunkulu ambiyeleyo?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
Ngoba ukububula kwami kuza phambi kokudla kwami, lokubhonga kwami kuthululeka njengamanzi.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Ngoba engikwesabayo ngokwesaba sekungehlele, lengilovalo ngakho kufikile kimi.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Ngangingahlalisekanga, ngingaphumuli, ngingelakuthula, lohlupho lweza.
