Job 3
1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Sima na yango, Yobo afungolaki monoko na ye mpe alakelaki mokolo ya mbotama na ye mabe.
2 Og Job svarede og sagde:
Yobo alobaki:
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
« Tika ete mokolo ya mbotama na ngai, mpe butu oyo elobaki: ‹ Mwana mobali moko abotami, › ekufa!
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Tika ete mokolo yango ebongwana molili! Tika ete, wuta na likolo, Nzambe akanisa yango lisusu te! Tika ete pole engengela yango lisusu te!
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Tika ete molili mpe elilingi ya kufa ezingela yango! Tika ete lipata ezipa yango, mpe molili ebangisa pole na yango!
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Tika ete molili makasi ekotela butu yango, ete batanga yango lisusu te kati na mikolo ya mibu to kati na mikolo ya basanza!
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Tika ete butu yango etikala ekomba, ete koganga moko te ya esengo eyokana na butu yango!
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Tika ete bato oyo balakelaka mikolo mabe, bato oyo balamusaka bilima minene ya mayi, balakela yango mabe!
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Tika ete minzoto ya tongo na yango ekoma molili, ezela na pamba tongo oyo ekotana mpe emona kongenga ya tongo te.
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
Pamba te ekangelaki ngai te bikuke ya libumu ya mama na ngai mpo na kobombela miso na ngai pasi ya boye!
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
Mpo na nini namikufelaki te kati na libumu ya mama na ngai? Mpo na nini nakataki motema te tango nabimaki na libumu ya mama na ngai?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
Mpo na nini mabolongo eyambaki ngai? Mpo na nini mama amelisaki ngai mabele?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Pamba te sik’oyo, nalingaki na ngai kolala na kimia, nalingaki na ngai kokufa mpe kopema
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
elongo na bakonzi mpe bapesi toli ya mokili, oyo bamitongelaki malita na bango kasi lelo ebeba,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
elongo na bakambi oyo bazalaki na wolo mpe batondisa palata kati na bandako na bango.
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
Mpo na nini babombaki ngai te na se ya mabele lokola zemi oyo esopani to lokola mwana oyo atikala komona te pole ya mokolo?
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
Kuna, bato mabe batikaka konyokola bato, bato oyo balembi bazwaka bopemi,
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
bato ya boloko bazwaka kimia mpe bayokaka lisusu te mongongo ya mokengeli.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Ezala mobola to mozwi, bango mibale bazalaka kuna, mpe mowumbu akangolamaka na maboko ya nkolo na ye.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
Mpo na nini pole epesamelaka bato ya pasi? Mpo na nini bomoi epesamelaka moto oyo azali na pasi na motema?
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
Bazelaka kufa, kasi eyaka te; nzokande balukaka yango koleka bozwi oyo ebombama,
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
balingaki kotonda na esengo mpe kosepela soki bamoni kunda!
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
Mpo na nini bomoi epesamela moto oyo nzela na ye ebombama, moto oyo Nzambe azingela lokola lopango?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
Pamba te kolela ekomi bilei na ngai, bileli na ngai ezali kosopana lokola mayi.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Makambo oyo nazalaki kobanga, yango nde ezali kokomela ngai; oyo nazalaki koyokela somo, yango nde ezali kosalemela ngai.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Nazangi kimia, motema na ngai ezali kokita te mpe nazangi bopemi; kasi minyoko na minyoko kaka nde nazali na yango. »
