Job 3
1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
post haec aperuit Iob os suum et maledixit diei suo
2 Og Job svarede og sagde:
et locutus est
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
pereat dies in qua natus sum et nox in qua dictum est conceptus est homo
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
dies ille vertatur in tenebras non requirat eum Deus desuper et non inlustret lumine
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
obscurent eum tenebrae et umbra mortis occupet eum caligo et involvatur amaritudine
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
noctem illam tenebrosus turbo possideat non conputetur in diebus anni nec numeretur in mensibus
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
sit nox illa solitaria nec laude digna
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
maledicant ei qui maledicunt diei qui parati sunt suscitare Leviathan
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
obtenebrentur stellae caligine eius expectet lucem et non videat nec ortum surgentis aurorae
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
quia non conclusit ostia ventris qui portavit me nec abstulit mala ab oculis meis
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
quare non in vulva mortuus sum egressus ex utero non statim perii
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
quare exceptus genibus cur lactatus uberibus
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
nunc enim dormiens silerem et somno meo requiescerem
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
cum regibus et consulibus terrae qui aedificant sibi solitudines
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
aut cum principibus qui possident aurum et replent domos suas argento
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
aut sicut abortivum absconditum non subsisterem vel qui concepti non viderunt lucem
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
ibi impii cessaverunt a tumultu et ibi requieverunt fessi robore
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
et quondam vincti pariter sine molestia non audierunt vocem exactoris
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
parvus et magnus ibi sunt et servus liber a domino suo
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
quare data est misero lux et vita his qui in amaritudine animae sunt
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
qui expectant mortem et non venit quasi effodientes thesaurum
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
gaudentque vehementer cum invenerint sepulchrum
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
viro cuius abscondita est via et circumdedit eum Deus tenebris
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
antequam comedam suspiro et quasi inundantes aquae sic rugitus meus
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
quia timor quem timebam evenit mihi et quod verebar accidit
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
nonne dissimulavi nonne silui nonne quievi et venit super me indignatio
