< Job 3 >

1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Lè l fini, Job te ouvri bouch li e te modi jou li te fèt la.
2 Og Job svarede og sagde:
Job te di:
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
“Kite jou ke m te dwe fèt la peri, ak nwit ki te anonse ‘se yon gason ki fèt la.’
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Ke jou sa a kapab vin fènwa nèt. Pa kite Bondye anwo a pran swen li, ni limyè vin klere sou li.
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Kite fènwa avèk gwo tenèb reklame li. Kite fènwa jou sa a modi li.
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Selon nwit sa a, kite tenèb sezi li. Kite li pa gen rejwisans nan jou ane a. Kite li pa antre nan chif ki konte mwa yo.
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Koute byen, kite nwit sa a rete esteril. Pa kite okenn kri lajwa antre ladann.
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Kite sila ki konn modi jou yo modi jou sa a, sila ki prè pou fè Levyatan leve kò l.
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Kite zetwal lannwit li yo vin etenn. Kite li espere limyè, men pa twouve l. E kite li pa wè maten vin parèt,
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
akoz li pa t fèmen ouvèti vant manman m, ni kache twoub devan zye m.
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
“Poukisa mwen pa t mouri lè m te fèt? Sòti nan vant li e mouri la menm?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
Poukisa jenou yo te resevwa m, e poukisa tete a, pou m ta pran?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Paske koulye a mwen t ap gen tan kouche pou m jwenn lapè; mwen t ap dòmi depi lè sa a e mwen t ap twouve repo,
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
ansanm ak wa ak konseye latè ki te rebati ansyen mazi yo pou kont yo;
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
oswa avèk prens ki te gen lò yo, ki t ap plen lakay yo ak ajan;
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
Oswa kon yon fòs kouch ki kache, mwen pa t ap egziste, kon yon pitit ki pa t janm wè limyè.
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
La, mechan yo sispann fè laraj, e la moun fatige yo jwenn repo.
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
Prizonye yo alèz ansanm. Yo p ap tande vwa a sipèvizè a.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Ni piti, ni gran yo la. E esklav la lib de mèt li.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
“Poukisa limyè bay a sila ki soufri a, e lavi a nanm anmè a,
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
ki anvi wè lanmò, men nanpwen, e fouye plis pou twouve li pase trezò kache,
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
ki rejwi anpil e fè lwanj lè yo rive nan tonbo a?
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
Poukisa limyè bay a yon nonm ak chemen an kache a, ke Bondye te jennen tout kote a?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
Paske soupi mwen yo parèt menm moman manje a rive devan ze m. Epi kri mwen yo vide tankou dlo.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Paske sa m krent lan te vini sou mwen. Sa ke m pa vle wè a te tonbe sou mwen.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Mwen pa alèz, ni mwen pa anpè. Mwen pa jwenn repo, ni m pa kal, men se boulvèsman ki vin parèt.”

< Job 3 >