< Job 3 >

1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Après cela, Job ouvrit la bouche et maudit le jour de sa naissance.
2 Og Job svarede og sagde:
Et, prenant la parole, Job dit:
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
Périsse le jour où je suis né, et la nuit qui a dit: Un homme est conçu!
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Que ce jour soit ténèbres, que Dieu ne s'en enquière pas d'en haut, qu'aucune lumière ne brille sur lui!
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Que les ténèbres et l'ombre de la mort le reprennent, qu'une sombre nuée demeure sur lui, qu'une éclipse le remplisse d'horreur!
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Que l'obscurité s'empare de cette nuit, qu'elle ne se réjouisse pas au milieu des jours de l'année, qu'elle n'entre pas dans le compte des mois!
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Voici, que cette nuit soit stérile, et qu'aucun cri de joie n'y survienne!
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Qu'ils la maudissent ceux qui maudissent les jours, ceux qui sont habiles à faire lever Léviathan!
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Que les étoiles de son crépuscule soient obscurcies, qu'elle attende la lumière et qu'il n'y en ait point, et qu'elle ne voie pas les paupières de l'aurore!
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
Parce qu'elle n'a pas fermé le sein qui me porta, et n'a point caché la douleur à mes yeux!
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
Que ne suis-je mort dès le sein de ma mère? Au sortir de ses flancs, que n'ai-je expiré?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
Pourquoi des genoux se sont-ils présentés à moi, et pourquoi des mamelles pour être sucées?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Car, maintenant, je serais couché et tranquille, je dormirais, je serais en repos,
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
Avec les rois et les arbitres de la terre, qui se bâtissent des mausolées,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
Avec les princes qui ont de l'or, qui remplissent d'argent leurs maisons.
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
Ou bien, comme l'avorton caché, je n'existerais pas; comme les petits enfants qui n'ont pas vu la lumière.
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
Là, les méchants ne tourmentent plus personne, et là se reposent les hommes fatigués;
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
Avec eux, les captifs sont tranquilles: ils n'entendent plus la voix de l'exacteur.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Là, le petit et le grand sont ensemble, et l'esclave est délivré de son maître.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
Pourquoi donne-t-on la lumière au malheureux, et la vie à ceux dont l'âme est pleine d'amertume?
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
Qui attendent la mort, et elle ne vient point, qui la recherchent plus qu'un trésor,
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
Qui seraient contents jusqu'à l'allégresse et ravis de joie, s'ils trouvaient le tombeau?
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
A l'homme qui ne connaît pas sa voie et que Dieu cerne de tous côtés?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
Car je soupire au lieu de manger, et mes cris se répandent comme l'eau.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Ce que je crains m'arrive, et ce que j'appréhende vient sur moi.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Je n'ai ni paix, ni tranquillité, ni repos! Le tourment est venu!

< Job 3 >