Job 3
1 Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
Thilsoh hijat nung hin Job akamkan apen nikho agaosap tai.
2 Og Job svarede og sagde:
Job in aseijin,
3 Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
“Kapen nikho le keima mihem a kahung kijil na jan chu chulmangin umhen,
4 Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
Hiche nikho chu muthim soh jeng hen, Chung Pathen a ding jengin jong mang helhen, chule khovah in salvah hih helhen.
5 Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
Hiche nikho chu muthim khojinin kitom mang jeng hen, meivomin khu jeng hen chule muthim chun kichat tijat sah hen.
6 Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
Hiche jan chu nikho kisimna a konin kichop mang jeng hen, kum sunga nikho kisimna a avellin kisimtha kit tahih hel hen, lha kisimna holah a jong avellin hung kilang lut hihhen.
7 Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
Hiche jan chu nao kijil theilouna jan hihen.
8 De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
Gaosap them Leviathan suthou thei khop a gaosap them hon hiche ni chu gaosap uhen.
9 Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
Hiche nikho chule jingvalpa jong thim den hen, vahding kinem hen lang ahinlah pannabei hihen lang jingkah khovah jong muhih beh hen.
10 fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
Kanu naobu khah louva anakoi nikho chu gaosap in umhen, leiset gim gentheina jouse mudinga eina pen sah jeh chun.
11 Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
Ipijeh a athisa a kanapen louham? Kanu naobu a konna kahung doh a chu kana thilou ham?
12 Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
Ibola kanu phei chunga chu eina kilup sah ham? Ipi bolla kanun anoija eina vah ham?
13 Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
Kahung pen chun ana thiden leng kei tua hi lungmong tah a kauma kaimutna kicholdo tadinga.
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
Leiset leng le prime minister oupe u oupe tah tah mangthahsa hotoh kicholdo khoma kium dinga.
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
Sana haotah tah le ain sungu dangka dimset ho chutoh kichodo khom tading.
16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
Athisa a peng chapang holeh naosen khovah mukhalou ho banga eina kivui den lou ham?
17 Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
Mithisa ho lah a chun miphalou in hahsatna asosah tah lou jeh chun thachol jouse aki choldo tai.
18 der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
Thikhol khulla chun sohchang kihen ho jong angah a pangpa sapsetna ajatapouve.
19 der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
Mihao leh migenthei aum khomun chule soh jong apupa a konin a ongthol tai.
20 Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
Ipi dinga migentheipa hi khovah kimusah a migentheipa hi hinkho kipea ham?
21 dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
Thiding angaicha lheh uvin ahinlah thina chu ahung lhung pon, gou kiselguh sangin ngahlel tah in ahol un ahi.
22 dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
Gentheina jouse athoh chai uva athi teng uleh kipana adimset jiuvin lhankhuh amu teng uleh akipah jiuve.
23 den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
Akhonung ding neilou Pathen in hahsatna dimsetna aumkhum ho chu hinkho kipeuva ham?
24 Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
Khoisatna ding kanei theipon, kathoh hahsat hohi twi bangin akisung lhai.
25 Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
Keiman kaki chat pen ipi ham khat kachunga asoh in, hatah a kakichat leh kalung gimna pen ahung lhung tai.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
Lungmonna kanei poi, thipbeh cha umna kanei poi, choldona kanei pon, boina le hahsatna bou ahung ji'e.”
