Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
UJobe waqhubeka ngenkulumo yakhe wathi:
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
“Ngiyaziloyisa lezozinyanga esezadlulayo, lezinsuku uNkulunkulu esangilinda,
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
lapho isibane sakhe sisakhanyisa phezu kwekhanda lami ngihamba ngokukhanya kwakhe emnyameni!
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
Oh, lezinsuku ngisazizwa ukuthi ngiyimi, lapho ubudlelwano obukhulu loNkulunkulu busesendlini yami,
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
lapho uSomandla eseselami labantwabami besaphila lami,
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
lapho indlela yami ifafazwe ngolaza ledwala lingithululela impophoma zamafutha e-oliva.
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
Ekuyeni kwami emasangweni edolobho ngafika ngahlala enkundleni,
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
amajaha angibona agudluka ema eceleni, abadala baphakama bema ngezinyawo;
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
amadoda ayizikhulu athula akaze akhuluma avala imilomo yawo ngezandla zawo;
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
amazwi ezikhulu ehliselwa phansi, inlimi zazo zanamathela olwangeni lwazo.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
Loba ngubani owangizwayo wakhuluma kuhle ngami, kwathi labo abangibonayo bangibuka,
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
ngoba ngalamulela abayanga abacela uncedo, lezintandane ezazingelamsizi.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Indoda eyayisifa yangibusisa; ngenza inhliziyo yomfelokazi yahlabelela.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Ngavunula ukulunga njengezigqoko zami; ukwahlulela ngokulunga kwaba yisembatho sami lengwane yami.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
Ngangingamehlo kwabayiziphofu lezinyawo kwabaqhulayo.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
Nganginguyise kwabaswelayo; ngayimela indaba yesihambi.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
Ngawephula amazinyo ababi ngahluthuna labo ababebabambile ngamazinyo abo.
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
Ngakhumbula ngathi, ‘Ngizafela endlini yami, insuku zami zinengi njengezinhlamvu zetshebetshebe.
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
Impande zami zizafinyelela emanzini, amazolo azalala emagatsheni ubusuku bonke.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
Udumo lwami luzahlala lulutsha kimi, idandili lami lilitsha esandleni sami.’
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
Abantu babengilalela belethemba, belindele ukwelulekwa bethule zwi.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
Nxa sekukhulume mina, kungakhulumi omunye njalo; amazwi ami ayengena kamnandi ezindlebeni zabo.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
Babengilindela njengokulindela izulu, bawanathe amazwi ami njengezulu lentwasa.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Ngangisithi ngingababobothekela, bathabe bangakholwa; ukukhanya kobuso bami kwakuligugu kubo.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Yimi engangibakhethela ukuthi benzeni ngoba ngisanduna kubo; ngangihlala njengenkosi phakathi kwamabutho ayo; ngangifana lomduduzi wabalilayo.”
