Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Dia mbola nandroso nanao oha-teny ihany Joba ka nanao hoe:
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
Enga anie ka ho tahaka ny tamin’ ireny volana lasa ireny aho! Dia tahaka ilay tamin’ ny andro niarovan’ Andriamanitra ahy!
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
Fony mbola nazava teo ambonin’ ny lohako ny jirony, ary ny fahazavany no nandehanako tao amin’ ny maizina;
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
Eny, tahaka ny toetro fony aho mbola fararano, raha niseho teo ambonin’ ny laiko ny fisakaizan’ Andriamanitra;
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
Fony mbola tao amiko ny Tsitoha, Ary nanodidina ahy ny zanako;
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
Fony mbola nanasa ny tongotro tamin’ ny rononomandry aho, ary ny vatolampy namoaka renirano diloilo teo amiko;
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
Raha niainga niakatra ho eo amin’ ny vavahadin’ ny tanàna aho ka nametraka ny fipetrahako teo an-kalalahana,
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
Dia nahita ahy ny zatovo ka niampirimpirina; Ary niainga ny fotsy volo, dia nijoro;
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
Nangina tsy niteny ny lehibe ka nitampim-bava;
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
Tsy sahy niteny ny mpanapaka, ary ny lelany niraikitra tamin’ ny lanilaniny.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
Izay sofina nandre dia nanao ahy hoe sambatra; Ary Izay maso nahita dia vavolombelona ho ahy,
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
Satria namonjy ny ory izay nitaraina aho sy ny kamboty izay tsy nanan-kamonjy.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Ny fisaoran’ izay efa ho faty dia tonga tamiko; Ary ny fon’ ny mpitondratena nampifaliko.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Nitafy fahamarinana aho, ka mba nitafy ahy kosa izy; Eny, tahaka ny lamba sy ny hamama ny rariny izay nananako.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
Efa maso ho an’ ny jamba aho ary tongotra ho an’ ny mandringa.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
Efa ray ho an’ ny malahelo aho, ary ny adin’ ny olona tsy fantatro aza nodinihiko.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
Namaky ny nifin’ ny ratsy fanahy aho ka nandrombaka ny babo teo am-bavany
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
Dia hoy izaho: Eo amin’ ny akaniko ihany no hialako aina, ary hanamaro ny androko toy ny fasika aho.
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
Ny fakako ho azon’ ny rano, ary ny ando hitoetra amin’ ny sampako mandritra ny alina.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
Ho vaovao amiko lalandava ny voninahitro, ary ny tsipikako hihahenjana eny an-tanako.
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
Nihaino ahy ny olona, dia niandry, ka nangina tamin’ ny fanolorako saina izy.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
Rehefa niteny aho, dia tsy mba namaly intsony izy; ary nitetevan’ ny teniko izy.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
Niandry ahy toy ny fiandry ny ranonorana izy ary nitanatana vava toy ny fiandry ny fara-orana.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Raha nisy nila ho ketraka, dia mbola niseho miramirana taminy ihany ny tarehiko, ary tsy nahamaloka ny fahazavan’ ny tavako ireo.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Nifidy ny lalan-kalehany aho ka nipetraka ho lohany, eny, nitoetra toy ny mpanjaka teo amin’ ny miaramila sy toy ny mpampionona ny misaona aho.
