Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
quis mihi tribuat ut sim iuxta menses pristinos secundum dies quibus Deus custodiebat me
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
quando splendebat lucerna eius super caput meum et ad lumen eius ambulabam in tenebris
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
sicut fui in diebus adulescentiae meae quando secreto Deus erat in tabernaculo meo
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
quando erat Omnipotens mecum et in circuitu meo pueri mei
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
quando lavabam pedes meos butyro et petra fundebat mihi rivos olei
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
quando procedebam ad portam civitatis et in platea parabant cathedram mihi
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
videbant me iuvenes et abscondebantur et senes adsurgentes stabant
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
principes cessabant loqui et digitum superponebant ori suo
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
vocem suam cohibebant duces et lingua eorum gutturi suo adherebat
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
auris audiens beatificabat me et oculus videns testimonium reddebat mihi
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
quod liberassem pauperem vociferantem et pupillum cui non esset adiutor
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
benedictio perituri super me veniebat et cor viduae consolatus sum
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
iustitia indutus sum et vestivit me sicut vestimento et diademate iudicio meo
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
oculus fui caeco et pes claudo
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
pater eram pauperum et causam quam nesciebam diligentissime investigabam
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
conterebam molas iniqui et de dentibus illius auferebam praedam
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
dicebamque in nidulo meo moriar et sicut palma multiplicabo dies
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
radix mea aperta est secus aquas et ros morabitur in messione mea
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
gloria mea semper innovabitur et arcus meus in manu mea instaurabitur
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
qui me audiebant expectabant sententiam et intenti tacebant ad consilium meum
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
verbis meis addere nihil audebant et super illos stillabat eloquium meum
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
expectabant me sicut pluviam et os suum aperiebant quasi ad imbrem serotinum
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
si quando ridebam ad eos non credebant et lux vultus mei non cadebat in terram
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
si voluissem ire ad eos sedebam primus cumque sederem quasi rex circumstante exercitu eram tamen maerentium consolator
