Job 29

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Na Job el sifil mutawauk in kaskas:

2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

“Saok moul luk uh in ku in sifil folokla Oana ke pacl se God El tuh karinginyu ah.

3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

In pacl sac God El tuh wiyu na pacl nukewa, Ac ase kalem nu sik ke nga fufahsryesr in lohsr uh.

4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

In len ingo pa nga tuh arulana fokoko, Ac asruoki lun God nu sik arulana karingin inkul sik wo.

5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

God Kulana El tuh arulana wiyu, Ac tulik nutik nukewa elos muta yuruk.

6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

Yohk sronin titi lun cow ac nani nutik, Ac eot in itat olive nu ke oil, yohk oil soror kac.

7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

Pacl nukewa ma mwet matu in siti uh ac toeni, Ac nga eis acn sik inmasrlolos uh,

8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

Mwet fusr uh ac sa na sekinyula elos fin liyeyuyak, Ac mukul matu elos tuyak in akkalemye akfulat lalos nu sik.

9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

Mwet kol uh ac tui pac tila sramsram;

10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

Finne mwet ma fulat selos uh, ac misla pac.

11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

“Mwet nukewa su liyeyu meet, ku lohng sramsram keik, Elos ac kaksakinyu, ac srumunna woiyen orekma luk.

12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

Ke mwet sukasrup elos tuh ngusr, nga kasrelos; Nga kasru pac tulik mukaimtal ma wangin mwet in kasrelos.

13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

Mwet ma muta in ongoiya elos kaksakinyu, Ac katinmas uh elos arulana engankin kasru nga oru nu selos.

14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

Pacl nukewa nga oru na ma suwohs ac pwaye.

15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

Nga oana atronmuta nu sin mwet kun, Ac oana nia nu sin mwet ma tia ku in fahsr.

16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

Nga oana sie papa nu sin mwet sukasrup, Ac nga tuh kasru mwetsac uh in kutena mwe ongoiya nu selos.

17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

Nga kunausla ku lun mwet sulallal, Ac molela mwet ma elos akkeokye uh.

18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

“Pacl nukewa nga tuh nunku mu moul luk ac loes na, Ac nga ac misa na in misla yurin tulik nutik, in lohm sik sifacna.

19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

Nga tuh oana soko sak ma oasr kof ke okah uh in pacl nukewa, Ac lah kac uh aksroksrokyeyuk pacl nukewa ke aunfong uh.

20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

Mwet nukewa tiana tui in kaksakinyu, Ac ku luk aksasuyeyuk pacl e nukewa.

21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

Pacl nga sang kas in luti uh, mwet uh ac misla Ac lohma in lohng ma nga fahk uh;

22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

Na ke safla sramsram luk uh, wanginna ma elos ac ku in sifilpa fahk. Kas luk ac tili nu in elos oana tulin af nu fin fohk pao;

23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

Mwet uh ac arulana engan in eis kas luk uh Oana ke mwet ima uh engan ke ac sifil afi.

24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

Nga israsr srisrik nu selos ke pacl wanginla finsrak lalos; Ac ngetnget kulang luk akkeyalos.

25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.

Nga pa kololos, ac wotela ma elos in oru; Nga tuh kololos oana sie tokosra su kol un mwet mweun lal, Ac nga akwoyalos ke pacl elos asor.