Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Ankò, Job te reprann diskou. Li te di:
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
“O ke m te menm jan ke m te ye nan mwa lontan yo! Kon nan jou ke Bondye te bay rega sou mwen yo;
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
Lè lanp Li yo te briye sou tèt mwen, e pa limyè Li, mwen te mache pase nan fènwa a;
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
Jan mwen te ye nan pi bèl nan jou mwen yo, lè amitye Bondye te sou tant mwen an;
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
lè Toupwisan an te toujou avè m, e pitit mwen yo te antoure mwen;
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
lè pa mwen yo te benyen nan bè e wòch la t ap vide ban mwen gwo flèv lwil!
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
Lè m te konn sòti nan pòtay lavil la, pou m te gen chèz mwen sou plas la.
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
Jennonm yo te wè m, e te kache kò yo, e granmoun yo te konn leve kanpe.
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
Prens yo te sispann pale e te mete men yo sou bouch yo.
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
Vwa a moun pwisan yo te rete, e lang yo te kole anlè nan bouch yo.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
Paske lè zòrèy la te tande m, li te rele m beni, e lè zye a te wè m, li te fè temwayaj benediksyon,
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
akoz mwen te delivre malere ki te kriye pou sekou, avèk òfelen ki pa t gen moun pou ede l la.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Benediksyon a sila ki te prèt pou peri yo te rive sou mwen e mwen te fè kè vèv la chante avèk jwa.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Mwen te abiye nan ladwati e li te kouvri m; jistis mwen te tankou yon manto, avèk yon tiban.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
Mwen te sèvi kon zye pou avèg yo, e pye pou sila bwate yo.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
Mwen te yon papa pou malere a, e ka ke m pa konnen an, mwen te chache twouve bout li.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
Mwen te kase machwè a mechan an e mwen te retire viktim nan anba dan l.
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
Konsa, mwen te reflechi, “Mwen va mouri nan pwòp kay mwen, e mwen va kontwole jou m yo anpil tankou sab.”
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
Rasin mwen gaye tankou dlo e lawouze kouche tout lannwit sou branch mwen yo.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
Fòs mwen toujou nèf, e banza m renouvle nan men m.’
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
“Moun yo te koute e te tann. Yo te sispann pale pou tande konsèy mwen.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
Apre pawòl pa m, yo pa t pale ankò, e pawòl mwen yo te etonnen yo.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
Yo te tann mwen tankou lapli. Yo te ouvri bouch yo pou bwe, konsi se pou lapli nan sezon prentan.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Mwen te souri sou yo lè yo pa t kwè, e limyè a figi m pa t janm vin ba.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Mwen te chwazi yon chemen pou yo, te chita tankou chèf, e te demere tankou wa pami sòlda yo, tankou yon moun ki bay rekonfò a sila ki andèy yo.”
