< Job 29 >

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
And Job continued and said in his parable,
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
Oh that I were as in months past, wherein God preserved me!
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
As when his lamp shone over my head; when by his light I walked through darkness.
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
[As] when I steadfastly pursued my ways, when God took care of my house.
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
When I was very fruitful, and my children were about me;
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
when my ways were moistened with butter, and the mountains flowed for me with milk.
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
When I went forth early in the city, and the seat was placed for me in the streets.
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
The young men saw me, and hid themselves: and all the old men stood up.
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
And the great men ceased speaking, and laid their finger on their mouth.
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
And they that heard [me] blessed me, and their tongue clave to their throat.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
For the ear heard, and blessed me; and the eye saw me, and turned aside.
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
For I saved the poor out of the hand of the oppressor, and helped the fatherless who had no helper.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Let the blessing of the perishing one come upon me; yea, the mouth of the widow has blessed me.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Also I put on righteousness, and clothed myself with judgment like a mantle.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
I was the eye of the blind, and the foot of the lame.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
I was the father of the helpless; and I searched out the cause which I knew not.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
And I broke the jaw-teeth of the unrighteous; I plucked the spoil out of the midst of their teeth.
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
And I said, My age shall continue as the stem of a palm-tree; I shall live a long while.
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
[My] root was spread out by the water, and the dew would lodge on my crop.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
My glory was fresh in me, and by bow prospered in his hand.
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
[Men] heard me, and gave heed, and they were silent at my counsel.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
At my word they spoke not again, and they were very gland whenever I spoke to them.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
As the thirsty earth expecting the rain, so they [waited for] my speech.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Were I to laugh on them, they would not believe [it]; and the light of my face has not failed.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
I chose out their way, and sat chief, and dwelt as a king in the midst of warriors, as one comforting mourners.

< Job 29 >