< Job 29 >

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
約伯又接着說：
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
惟願我的景況如從前的月份， 如上帝保守我的日子。
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
那時他的燈照在我頭上； 我藉他的光行過黑暗。
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
我願如壯年的時候： 那時我在帳棚中， 上帝待我有密友之情；
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
全能者仍與我同在； 我的兒女都環繞我。
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
奶多可洗我的腳； 磐石為我出油成河。
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
我出到城門， 在街上設立座位；
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
少年人見我而迴避， 老年人也起身站立；
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
王子都停止說話， 用手摀口；
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
首領靜默無聲， 舌頭貼住上膛。
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
耳朵聽我的，就稱我有福； 眼睛看我的，便稱讚我；
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
因我拯救哀求的困苦人 和無人幫助的孤兒。
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
將要滅亡的為我祝福； 我也使寡婦心中歡樂。
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
我以公義為衣服， 以公平為外袍和冠冕。
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
我為瞎子的眼， 瘸子的腳。
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
我為窮乏人的父； 素不認識的人，我查明他的案件。
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
我打破不義之人的牙床， 從他牙齒中奪了所搶的。
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
我便說：我必死在家中， 必增添我的日子，多如塵沙。
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
我的根長到水邊； 露水終夜霑在我的枝上。
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
我的榮耀在身上增新； 我的弓在手中日強。
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
人聽見我而仰望， 靜默等候我的指教。
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
我說話之後，他們就不再說； 我的言語像雨露滴在他們身上。
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
他們仰望我如仰望雨， 又張開口如切慕春雨。
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
他們不敢自信，我就向他們含笑； 他們不使我臉上的光改變。
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
我為他們選擇道路，又坐首位； 我如君王在軍隊中居住， 又如弔喪的安慰傷心的人。

< Job 29 >