Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Job ni a dei lawk hah bout a patawp teh,
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
Oe ka loum tangcoung e a kum hoi thapa naw dawk bout kaawm haw pawiteh, Cathut ni na kountouknae a hnin patetlah
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
ka lû dawk hmaiim a ang teh, a angnae dawk hoi hmonae ka tapuet thai navah,
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
Ka roung takhangnae a tueng, ka im dawk Cathut hoi kâhuikonae tueng, hatnae patetlah bout kaawm haw pawiteh,
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
Athakasaipounge, kai koe na okhai e hoi, ka canaw ka teng vah petkâkalup lah ao awh navah,
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
Ka ceinae lamthung dawk maito sanutui a lawng, lungsongpui ni kai hanelah satui pou a lawng sak navah,
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
khopui kâennae longkha koe ouk ka cei navah, thongma dawk ouk ka tahungnae koe ka ceikhai navah,
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
Thoundounnaw ni na hmu awh teh, a kâhro awh. Kacuenaw ni a thaw awh teh a kangdue awh.
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
Bawinaw ni lawk dei hane pahni a cakuep awh. A kut hoi pahni a tabuem awh.
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
Bawinaw hai lawkkamuem lah duem ao awh teh, a lai teh adangka dawk rapkâbet pouh.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
A hnâ ni a thai torei teh, yawhawi na poe awh. A mit hoi a hmu awh torei teh na panuikhai awh.
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
Bangkongtetpawiteh, karoedengnaw hah ka rungngang teh na pa hoi kabawmkung ka tawn hoeh e naw hah ouk ka kabawp.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Kahmatkatanaw e yawhawinaw hah, ka lathueng vah a pha. Lahmainaw e lungthin hah lunghawinae la ka sak sak.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Lannae hah ka khohna teh, ka lannae teh angkidung hoi bawilakhung patetlah ao.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
Mitdawnnaw hanelah mit lah ka o teh, khokkhemnaw hanelah khok lah ka o.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
Karoedengnaw, hanelah na pa lah ka o teh, ka panue hoeh e naw e lawk hai ka ngai pouh.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
Tamikathoutnaw e a no hah ka khoe pouh teh, a hâ hoi a kei e hah ka rasa pouh.
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
Hottelah ka tabu thung ka due vaiteh, ka hninnaw teh sadi patetlah ka pung sak han.
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
Tui aonae koe vah ka tangphanaw ka payang vaiteh, ka kangnaw dawk karum khodai tadamtui ao han.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
Ka bawilennae teh ka thung vah bout a katha teh, ka pala teh ka kut dawk a tha hoi a kawi han.
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
Taminaw ni na ring teh na rabui awh. Ka khokhangnae dawk duem ao awh.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
Ka dei hnukkhu hoi banghai dei awh hoeh toe. Ka dei e teh ahnimouh koe tadamtui patetlah a bo.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
Khotui patetlah na ring awh teh, a hnukteng e kho ka rak e patetlah kakawpoung lah pahni a ang awh.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Ka panuikhai pawiteh yuem awh mahoeh. Ka minhmai a angnae teh, hmonae lah awm sak awh hoeh.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Ahnimouh hane lamthung ka rawi teh, kahrawikung patetlah ka tahung. Hottelah ransanaw thung vah siangpahrang patetlah kho ka sak. A lung ka mathoutnaw lungpahawi e patetlah ka o.
