Job 29
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Job in athusei ajom kit in:
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
Pathen in eina chin hoi jing lai kum chemangsa ho kagel doh kit e.
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
Kamasang lampi eivah peh a muthim lah a bitsel a kana vale lai.
4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
Pathen toh golcha a ka in a apansah lai, aluboh pen a kapan lai chu hileh.
5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
Hatchungnung pachu kakoma aum jing lai, chuleh kachate kakimvel a anaum laijin,
6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
Kabongpi ten bongnoi ninglhing set a asosah thei laiju chuleh kahon na keh hon olive thao alondoh sah laiju chu hileh.
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
Khopi kelkot phung kajot a ja um tahtah le lamkai len leh lalte ho toh katou khomle lai nikho ho chu hileh,
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
Khangdong hon eimu teng ule eipel doh jiuva upa tehseho jengin jong akoma kahung tengle jana neitah a adindoh ji laiju.
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
Leng chapate jong thipbeh a aum uva chule akam uva akhut u akoi uva.
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
Khopi sung vaipo lenpen pen ho thipchet a adin uva jabolna a adin uva aleiju atuh chahkheh uva.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
Kathu japha ho jousen eipahcha uvin, eimu kha jousen phatechan eihoupi jiuve.
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
Ijeh inem itile mivaicha ten angaichat nau leh chagate kithopina ngaicha ho chu kakithopi jin ahi.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
Keiman kinepna beimi ho chu kaki thopin ahile amahon phatthei eiboh jiuve, chule meithai ho lungthim kakipa doh sah jin, chuteng amahon la asajiuve.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
Kabol jouse chu lungtheng sellin kabol in chonphat nan sangkhol chol bangin eikhu khume, chule thutan dihna chu lukop bangin kakikop e.
15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
Mitcho ho din mitchang tenin kapang in, chule elbai ho din akeng tenin kapange.
16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
Chaga pabeite din mipan kapang in chuleh het khahlou hel miho jong kithopi angaichat nau vah kapanpi ji e.
17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
Keiman Pathen neilou mi engse ho ha kasuhbal peh jin, chuleh gimbol a um chu aha a konin kasalhah peh ji'e.
18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
Hinkho pha sautah kahin man nung hin tahbeh mongin kathi tengle kainko ten eikimvel unte tin kana gel’e.
19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
Ijeh inem itile, thingphung ajung hon twi lah aphah a abah ho daitwi in achap nou jing tobang kahi.
20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
Jabolna thah thah kachunga kilong louhel in eikipe jing jin, chuleh kathahatna jong tang louhel in akibelap jinge.
21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
Amichang cheh in kathumopna angaijun kathusei ding hi amahon thipchet in angah uve.
22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
Chuleh kasei chai tengle amahon belap ding anei ji pouve, Kathumop chun amaho alung lhai sah jeh u chun.
23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
Mihem ten gojuh ding kinem tah a anga jing bangun amahon kathusei ding kinem tah in angah jiuvin, kathusei ho chu chavang gotwi bangin adon uve.
24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
Amaho alunglhah teng uleh ken amaho chu nuiseuvin kave jin ahileh mailhai sel a kavet chu amaho a din manlu tah ahiji.
25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
Haosapu bangin amahon atoh diu kaseipeh in sepai hon lah a chun lengpa bangin kacheng in chuleh lengvai ho kalhamon jin ahi.
