Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
— «Shübhisizki, kümüsh tépilidighan kanlar bar, Altunning tawlinidighan öz orni bardur;
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Tömür bolsa yer astidin qéziwélinidu, Mis bolsa tashtin éritilip élinidu.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Insanlar [yer astidiki] qarangghuluqqa chek qoyidu; U yer qerigiche charlap yürüp, Qarangghuluqqa tewe, ölümning sayiside turghan tashlarni izdeydu.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
U yer yüzidikilerdin yiraq jayda tik bolghan quduqni kolaydu; Mana shundaq adem ayagh basmaydighan, untulghan yerlerde ular arghamchini tutup boshluqta pulanglap yüridu, Kishilerdin yiraqta ésilip turidu.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Ashliq chiqidighan yer, Tekti kolan’ghanda bolsayalqundek körünidu;
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Yerdiki tashlar arisidin kök yaqutlar chiqidu, Uningda altun rudisimu bardur.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
U yolni héchqandaq alghur qush bilmeydu, Hetta sarning közimu uninggha yetmigen.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Hakawur yirtquchlarmu u yerni héch dessep baqmighan, Esheddiy shirmu u jaydin héchqachan ötüp baqmighan.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Insan balisi qolini chaqmaq téshining üstige tegküzidu, U taghlarni yiltizidin qomuriwétidu.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Tashlar arisidin u qanallarni chapidu; Shundaq qilip uning közi herxil qimmetlik nersilerni köridu;
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Yer astidiki éqinlarni téship ketmisun dep ularni tosuwalidu; Yoshurun nersilerni u ashkarilaydu.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Biraq danaliq nedin tépilar? Yorutulushning makani nedidu?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Insan baliliri uning qimmetliklikini héch bilmes, U tiriklerning zéminidin tépilmas.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
[Yer] tégi: «Mende emes» deydu, Déngiz bolsa: «Men bilenmu bille emestur» deydu.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Danaliqni sap altun bilen sétiwalghili bolmaydu, Kümüshnimu uning bilen bir tarazida tartqili bolmas.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Hetta Ofirda chiqidighan altun, aq héqiq yaki kök yaqut bilenmu bir tarazida tartqili bolmaydu.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Altun we xrustalnimu uning bilen sélishturghili bolmaydu, Ésil altun qacha-quchilar uning bilen héch almashturulmas.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
U ünche-marjan, xrustalni ademning ésidin chiqiridu; Danaliqni élish qizil yaqutlarni élishtin ewzeldur.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Éfiopiyediki sériq yaqut uninggha yetmes, Sériq altunmu uning bilen beslishelmeydu.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Undaqta, danaliq nedin tépilidu? Yorutulushning makani nedidu?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Chünki u barliq hayat igilirining közidin yoshurulghan, Asmandiki uchar-qanatlardinmu yoshurun turidu.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Halaket we ölüm peqetla: «Uning shöhritidin xewer alduq» deydu.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Uning mangghan yolini chüshinidighan, Turidighan yérini bilidighan peqetla bir Xudadur.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Chünki Uning közi yerning qerigiche yétidu, U asmanning astidiki barliq nersilerni köridu.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
U shamallarning küchini tarazigha salghanda, [Dunyaning] sulirini ölchigende,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Yamghurlargha qanuniyet chüshürginide, Güldürmamining chaqmiqigha yolini békitkinide,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
U chaghda U danaliqqa qarap uni bayan qilghan; Uni nemune qilip belgiligen; Shundaq, U uning bash-ayighigha qarap chiqip,
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Insan’gha: «Mana, Rebdin qorqush danaliqtur; Yamanliqtin yiraqlishish yorutulushtur» — dégen».
