Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
“Beae a wotu dwetɛ wɔ hɔ ne beae a wɔnan sika kɔkɔɔ.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Wotu dade fi fam, na wɔnan kɔbere fi dadebo mu.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Onipa ma sum ba awiei; na ɔhwehwɛ kɔ akyirikyiri asase mu kɔhwehwɛ dadebo wɔ sum kabii mu.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Wɔde fagudetu afiri hyɛ beae a ɛmmɛn ɔdesani atenae, mmeae a nnipa anan nsii hɔ da, baabi a ɛmmɛn nnipa no, ɛhɔ na wodi aforosian.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Asase a ɛbɔ aduan no, wɔdan ase no te sɛ nea wɔde ogya na ayɛ;
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
hoabo fi nʼabotan mu na sikakɔkɔɔ mpɔw nso wɔ ne mfutuma mu.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Ɔkɔre biara nnim saa kwan a ahintaw no, akoroma biara ani nhuu ɛ.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Mmoa ahantanfo nsi hɔ na gyata nkɔdɛɛdɛɛ wɔ hɔ.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Onipa nsa paapae abotan dennen na ɔma mmepɔw ase da hɔ.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Otwa aka fa abotan mu, na ohu nʼademude nyinaa.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Ɔhwehwɛ baabi a nsubɔnten ti wɔ na ɔda nneɛma a ahintaw adi.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
“Nanso ɛhe na yebehu nea nyansa hyɛ? Ɛhe na ntease te?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Onipa renhu ne bo a ɛsom; wɔrenhu wɔ ateasefo asase so.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Na ebun ka se, ‘Enni me mu’; na po nso se, ‘Enni me nkyɛn.’
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ ankasa ntɔ, na wɔrentumi mfa dwetɛ nkari ne bo.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Wɔrentumi mfa Ofir sikakɔkɔɔ ntɔ apopobibiribo anaa hoabo nso saa ara.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Wɔrentumi mfa ahwehwɛ anaa sikakɔkɔɔ ntoto ho, na wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ nnwinne nsesa.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Ɛnsɛ sɛ yɛbɔ ahene panyin ne ahwehwɛbo din; nyansa bo sen nhene pa.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Etiopia akraatebo ne no nsɛ; wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ kronkron ntɔ.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
“Ɛno de, na ɛhe na nyansa fi? Ɛhe na ntease te?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Wɔde asie abɔde biara ani, wɔde asie wim nnomaa mpo.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Ɔsɛe ne Owu ka se, ‘Yɛate no huhuhuhu kɛkɛ.’
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Onyankopɔn te ɔkwan a ɛkɔ hɔ ase, na ɔno nko ara na onim faako a ɛte,
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
efisɛ ɔhwɛ kodu nsase ano na ohu biribiara a ɛwɔ ɔsoro ase.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Bere a ɔhyɛɛ mframa ano den too hɔ na osusuw nsuwa no,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
bere a ɔkaa no ɔhyɛ so kyerɛɛ osutɔ na otwaa kwan maa aprannaa no,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
afei ɔhwɛɛ nyansa na ɔkarii no hwɛe; na ogyee no too mu na ɔsɔɔ no hwɛe.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Na ɔka kyerɛɛ onipa se, ‘Awurade suro, ɛno ne nyansa; na sɛ wokyi bɔne, yɛ ntease.’”
