Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Zagotovo obstaja žila za srebro in prostor za zlato, kjer ju prečiščujejo.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Železo je vzeto iz zemlje in bron je staljen iz kamna.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
On postavlja konec temi in preiskuje vso popolnost: kamne iz teme in smrtno senco.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Poplava izbruhne ven, proč od prebivalca, celo vode, pozabljene od stopala. Posušene so, odtekle so proč od ljudi.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Glede zemlje, iz nje prihaja kruh, in pod njo je obrnjeno, kakor bi bil ogenj.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Njeni kamni so mesto za safirje in ta ima zlati prah.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Je steza, ki je nobena perjad ne pozna in ki je jastrebovo oko ni videlo.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Levji mladiči je niso pomendrali niti krut lev ni šel mimo nje.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Svojo roko izteguje nad skalo, gore prevrača pri koreninah.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Reke vrezuje med skalami in njegovo oko vidi vsako dragoceno stvar.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Poplave zvezuje pred poplavljanjem in stvar, ki je skrita, prinaša na svetlobo.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Toda kje se bo našla modrost? In kje je kraj razumevanja?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Človek ne ve za njeno vrednost niti je ni najti v deželi živih.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Globina pravi: ›V meni je ni.‹ Morje pravi: ›Ta ni z menoj.‹
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Ni je moč dobiti za zlato niti ne bo srebro odtehtano za njeno vrednost.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ta ne more biti primerjana z zlatom iz Ofírja, z dragocenim oniksom ali safirjem.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Zlato in kristal ji ne moreta biti enaka in njena zamenjava ne bo za dragocenosti iz čistega zlata.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Nobene omembe ne bo narejene o koralah ali o biserih, kajti cena modrosti je nad rubini.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Topaz iz Etiopije ji ne bo enak niti ne bo ovrednotena s čistim zlatom.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Od kod potem prihaja modrost? In kje je kraj razumnosti?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Videti je, da je skrita pred očmi vseh živih in prikrita pred zračno perjadjo.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Uničenje in smrt pravita: ›O njeni slavi sva slišala s svojimi ušesi.‹
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Bog razume njeno pot in on pozna njen kraj.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Kajti gleda do koncev zemlje in vidi pod celotnim nebom,
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
ko naredi težo za vetrove in vode odmerja z mero.
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Ko je naredil odlok za dež in pot za bliskanje groma,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
potem jo je videl in jo oznanja. Pripravlja jo, da, in razpoznava.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Človeku pa pravi: ›Glej, strah Gospodov, to je modrost; in oditi od zla je razumevanje.‹«
