Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Da, srebro ima žice, i zlato ima mjesto gdje se topi.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Gvožðe se vadi iz praha, i iz kamena se topi mjed.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Mraku postavlja meðu, i sve istražuje èovjek do kraja, i kamenje u tami i u sjenu smrtnom.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Rijeka navre s mjesta svojega da joj niko ne može pristupiti; ali se odbije i odlazi trudom èovjeèjim.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Iz zemlje izlazi hljeb, i pod njom je drugo, kao oganj.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
U kamenju je njezinu mjesto safiru, a ondje je prah zlatni.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Te staze ne zna ptica, niti je vidje oko kragujevo;
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Ne ugazi je mlado zvijerje, niti njom proðe lav.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Na kremen diže ruku svoju; prevraæa gore iz dna.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Iz stijene izvodi potoke, i svašta dragocjeno vidi mu oko.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Ustavlja rijeke da ne teku, i što je sakriveno iznosi na vidjelo.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Ali mudrost gdje se nalazi? i gdje je mjesto razumu?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Ne zna joj èovjek cijene, niti se nahodi u zemlji živijeh.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Bezdana veli: nije u meni; i more veli: nije kod mene.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Ne može se dati èisto zlato za nju, niti se srebro izmjeriti u promjenu za nju.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ne može se cijeniti zlatom Ofirskim, ni dragim onihom ni safirom.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Ne može se izjednaèiti s njom ni zlato ni kristal, niti se može promijeniti za zaklade zlatne.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Od korala i bisera nema spomena, jer je vrijednost mudrosti veæa nego dragom kamenju.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Ne može se s njom izjednaèiti topaz Etiopski, niti se može cijeniti èistijem zlatom.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Otkuda dakle dolazi mudrost? i gdje je mjesto razumu?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Sakrivena je od oèiju svakoga živoga, i od ptica nebeskih zaklonjena.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Pogibao i smrt govore: ušima svojima èusmo slavu njezinu.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Bog zna put njezin, i poznaje mjesto njezino.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Jer gleda do krajeva zemaljskih i vidi sve što je pod svijem nebom.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Kad davaše vjetru težinu, i mjeraše vodu mjerom,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Kad postavljaše zakon daždu i put munji gromovnoj.
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Još je onda vidje i oglasi je, uredi je i pretraži je.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
A èovjeku reèe: gle, strah je Božji mudrost, i uklanjati se oda zla jest razum.
